Valgfri faste-ferie
Den meget omdiskuterede ramadan er 30 dages fasteperiode, i år startet midt i maj, som rettroende muslimer ikke spøger med. Fra solopgang til solnedgang er det forbudt at spise og drikke. Man bryder hverdagens rutiner og tager en taenkepause, tid til ro og fordybelse. En hellig måned, hvor man lider afsavn for Allahs skyld.
Alle store religioner rummer en form for faste. Der ligger en gammel visdom i fastens påmindelse om mådehold. Den kristne faste er i 40 dage efter fastelavn, men efter reformationen brød man traditionen.
Kritikerne påpegende dengang, at fasten var usund og formålsløs. Man blev ikke frelst af at sulte sig om dagen og fråse om natten. Fasten blev et tilbud, ikke et påbud.
Fastetiden kan stadig have religiøs betydning for nogle kristne. Man standser op og skaerer alt overflødigt vaek. Praesten Paul Asger Bech beskriver fasten som en meditativ vandring i sin bog.
I vores forbrugersamfund kunne det gavne at bryde vanens magt og pålaegge sig selv mådehold, for eksempel hvad angår røg, alkohol og junkfood.
Vi kommer ikke uden om, at der markante forskelle mellem det kristne liberale syn og islams lovreligion, som nogle tolker til punkt og prikke.
Mon ikke netop Inger Støjberg (V) ville pointere denne kulturforskel i sit indlaeg, hvor hun foreslog ferie til de fastende i ramadanen? Hvorfor hidse debatten op, hvis ferien er et valgfrit tilbud til de bogstavtro?
Else Skovløber Skovvejen
Skibby Nej, hvor er det traettende, at vi som danskere skal blive ved med at diskutere religion, ramadan, omskaering, tørklaeder, burkaer, aerekraenkelser og genopdragelse – og hvad der ellers lige er oppe i tiden.
Hvorfor i alverden kan vi omkring 5,7 millioner danskere, heriblandt cirka 300.000 muslimer, dog ikke forstå, at vi er et fredeligt folkefaerd, som aldrig tidligere har vaeret så splittet, når det gaelder indvandring og gaestfrihed som nu, hvor den muslimske minoritet har sat sit fodaftryk på danskernes liv?
Vores samfund er baseret på demokrati, ytringsfrihed og den kristne tro, men vores frihedsrettigheder og regler gaelder på mange områder. Vi omfavner alle andres meninger og tro uden at stemple dem som anderledes.
Hvorfor kan alle de ’fremmede’ ikke bare leve det gode liv her i lille Danmark?
Glide ind i samfundet, som det er, uden at buse frem med krav om at lave hele systemet om og forlange, at vi skal bøje os under de ofte urimelige krav om ekstra omsorg for en religion med indbygget sharia, halal-kød og imamer som lovgivende magt?
Dette er hverken racistisk eller fremmedfjendsk ment. Mit store spørgsmål til muslimerne er bare, hvorfor denne lille gruppe ikke tolerer danskernes levevis og er blevet en del af det danske samfund. Som det er nu, saetter I splid mellem os alle – og det er vel ikke hensigten?
I må gerne vaere en del af os uden krav. Er det for meget forlangt, når I selv har valgt at bo her sammen med os? Jeg er så traet af den uendelige diskussion.
J. Hartmann
Gl. Holmegårdsvej 7 Hillerød