Ret over egen krop
I denne tid kan vi fejre, at irske kvinder endelig har fået ret over egen krop og ret til fri abort. Heldigvis kan religiøs dogmatisme ikke laengere påduttes irske kvinder i udsatte situationer.
Forhåbentlig lader politikerne hertillands sig inspirere af den frigørelse fra religiøse praksisser, der heldigvis foregår i Irland. Et passende dansk skridt i denne retning kunne vaere at stoppe praksissen med at omskaere drenge.
Misforstået tolerance over for religiøse skikke bør ikke stå over det enkelte menneskes ret over egen krop. Hverken i Irland eller Danmark.
Politikerne ville ved et forbud mod omskaering af spaedbørn samtidig ligestille drenge og pigers rettigheder i Danmark. De ville følge det klare flertal i befolkningen, der ønsker et forbud, og derudover selvfølgelig sikre danske drenge imod unødvendige negative følgevirkninger forbundet ved indgrebet. Jarl Feyling
Veksøvej 19
Brønshøj Kaere Joachim B. Olsen. Du skyder på de forkerte, når du i Opinionen kritiserer fagbevaegelsen eller i det mindste en del af fagbevaegelsen for at lave overenskomstforlig med procentvise lønstigninger til alle.
Du kan ikke blive uenig med mig om, at aegte solidaritet og solidarisk lønpolitik forudsaetter, at lønstigninger gives enten som samme kronebeløb til alle eller som en kombination af samme kronebeløb og ens procentvise stigninger.
Logikken er jo indiskutabel. Det er dobbelt så sjovt at få samme procentvise stigning af en årsindtaegt på 400.000 kroner som af en årsindtaegt på 200.000 kroner. Procentvise lønstigninger gavner isaer de højtlønnede, og ens kronebeløb gavner isaer de lavtlønnede.
På det private arbejdsmarked aftales lønstigningerne typisk som ens kronebeløb på det store område, som daekkes af LO og DA. Her spiller de højtlønnede ingen rolle, når overenskomstkroner skal fordeles.
På det offentlige arbejdsmarked forhandles der derimod for alle ansatte – fra sidst ansatte piccoline til højestlønnede kommunaldirektør eller departementschef. Derfor spiller de højtlønnede en langt større rolle på det offentlige område, og derfor kan de blokere for solidariske lønløsninger.
Den kamp skal forbundene for de lavtlønnede naturligvis tage med de højtlønnede, der scorer kassen på procentvise lønstigninger.
Til gengaeld skylder du så en forklaring på, hvorfor din regering ikke aktivt kraever, at der på det statslige område føres en mere solidarisk lønpolitik fra arbejdsgiversiden. Din regering vil jo ikke skabe mindre forskel på lønnen mellem toppen og bunden. Tvaertimod. Den kanon må du altså rette et andet sted hen end mod de lavt og lavere lønnede.
Og det med skattelettelserne giver sig selv. Faerre skatteindtaegter betyder faerre velfaerdskroner og dermed ringere velfaerd for dem, der har størst behov, og faerre velfaerds- og serviceansatte.