Jeg er meget stolt af at vaere dansker
Caroline Wozniacki forstår ikke, hvordan nogen kan stille spørgsmål ved hendes danskhed, for hun elsker at repraesentere sit faedreland og praler gerne af det
PARIS (Ekstra Bladet): Uge efter uge figurerer et lille dannebrogsflag og bogstaverne ’DEN’ ud for Caroline Wozniackis navn på turneringsprogrammer og resultattavler verden over, året rundt.
Alligevel bliver der indimellem stillet kritiske spørgsmål til graden af hendes danskhed og hendes tilhørsforhold til Danmark, hvor hun blev født i samme by som H.C. Andersen for snart 28 år siden. Kritik for ikke at vaere dansk nok og ikke at give nok tilbage til det land, hvor hun voksede op.
Uforståelig kritik
En kritik, som er ret uforståelig for verdensstjernen, som selv føler sig stolt af sin nationalitet og faktisk har det med at prale af Danmark, når hun rejser rundt i verden.
– Det kan jeg bare grine af. Jeg er født og opvokset i Danmark, så jeg ved ikke, hvor meget mere dansk man kan blive.
– Jeg repraesenterer Danmark hver dag og hver uge, hvor Dannebrog står ud for mig navn. Det er helt sikkert noget, jeg er stolt af, og for mig var det en kaempe aere at baere fanen ind til OL i Rio, siger hun med eftertryk.
Tenniskarrieren har i årevis holdt hende ude på den globale landevej det meste af året, mens hun siden 16-års alderen har haft bopael i Monaco og i dag også har fast ejendom i USA.
Danske vaerdier
Også kaeresten er amerikansk, og David Lee må høre meget om Danmark, danske vaerdier og danske traditioner.
– Jeg er stolt af at vaere dansker, og David er ved at vaere lidt traet af, at jeg – når vi ser en Pandora-butik eller et Maersk-logo – hele tiden siger, ’det er fra Danmark, det er fra Danmark’. Jeg praler også tit af LEGO, som jeg synes er ret sejt.
Hun fik selv anledning til at overveje sine danske vaner og vaerdier, da hun sidste sommer fik bogen ’The little book of hygge’ i fødselsdagsgave.
– Fordi jeg har rejst og boet så meget i udlandet, tror man måske, at man er påvirket af det, men så fik jeg den bog, og det var ret sjovt at laese i den.
Du er bare dansk
– Jeg begyndte selv at grine, og da David havde laest den, sagde han: ’Nå, du er ikke så maerkelig alligevel. Du er bare dansk.’
– Stort set alle tingene i bogen passer på mig. Jeg kan ikke huske så mange på stående fod, men jeg synes jo for eksempel, at det er ret hyggeligt at have stearinlys taendt og have en slikskål stående fremme i weekenden.
– Hvilke vaerdier anser du for specielt danske?
– Det handler meget om det at vaere taet med familien. At vaere meget aerlig og ligefrem. Samtidig har jeg en lille vennekreds, hvor jeg ved, at alle er der for mig.
– Danskerne passer godt på hinanden, og de fleste har det godt. Det, at man kan komme på hospitalet, og at alle får en uddannelse. Den slags har man tit problemer med i udlandet, hvor det koster mange penge. Det er jeg ret stolt af at fortaelle om.
– Men så naevner folk vores høje skattetryk?
– Ja, men i det mindste går skatten til nogle gode ting, siger Caroline Wozniacki, der er lidt traet af at forklare om sine egne skatteforhold.
– Men jeg kan da godt gentage, at jeg betaler skat af mine praemiepenge i det land, hvor jeg tjener dem.
Antallet af besøg i Danmark er i sagens natur begraensede, men hun nød at lade sig hylde på Københavns Rådhus og i Parken i april.
– Det føltes lidt som at komme hjem, og det var en kaempe aere at blive fejret på den måde. Jeg kunne maerke, at folk var glade for, at jeg igen kom hjem og spillede.
– Hvad nyder du mest, når du er i Danmark?
– Bare at gå rundt i gaderne er ret hyggeligt. Den smukke arkitektur. At man kan cykle rundt, og at så mange gør det. De mange skønne caféer. Der er mange ting. København bliver virkelig ved med at udvikle sig, synes jeg.
– Hvor stor er din tilknytning til Danmark?
– Stor. Min storebror Patrik bor jo i Danmark med sin kaereste, og de har fået lille Nicolas. Og så har jeg mine gode veninder, Pauline og Anne-Sofie.
– Kommer du der nok?
– Ja, det synes jeg.
– Kommer du nogensinde til at bo i Danmark?
– Det tror jeg ikke, men man skal aldrig sige aldrig.
– Hvordan oplever du mødet med dine landsmaend på gaden?
– Mange er meget positive og kommer hen og siger ’tillykke’, ’godt gået’ og ’vi følger dig’. De er meget søde, og det foregår stille og roligt.
– Det er lidt forskelligt, hvordan det foregår. Nogle gange lader de mig bare vaere, men hvis nogen går hen til mig, er der tit flere, der følger bagefter. Det er også helt okay, fortaeller Caroline Wozniacki, der ikke personligt har oplevet negative kommentarer.
– Hvor meget dansk får du talt i hverdagen?
Jeg er født og opvokset i Danmark, så jeg ved ikke, hvor meget mere dansk man kan blive
– Det taler jeg stort set hver dag med familie og veninder derhjemme. Jeg taler polsk med mine foraeldre, og det gør jeg også med min bror, når der ikke er andre. Men når hans familie er i naerheden, taler vi dansk.
– Du har naevnt mange positive ting om Danmark. Er der ikke nogen ting derhjemme, der kan gøre dig ked af at se og laese?
– Jeg synes, man hører mere om uro og om folk, der bliver skudt på gaderne.
– Jeg husker min barndom, som om man kunne gå hjemmefra uden at lukke dørene og ikke var nervøs for at gå hjem fra byen om natten med en veninde. Der skal man vaere lidt mere påpasselig i dag, men der er nok en generel udvikling i verden, desvaerre.
– Det kan godt gøre mig lidt trist, for også det var jeg stolt af i forhold til Danmark. At der var helt sikkert at faerdes, og at vores ministre cyklede gennem byen. Det er lidt aergerligt, at det har forandret sig.
– Taenker du nogensinde over at give noget tilbage til dansk tennis, støtte talenterne, måske lave et akademi eller den slags?
– Det er ikke noget, jeg taenker så meget på, mens jeg stadig er i gang med min egen karriere.
– Men det er klart, at hvis nogen af de unge spillere kommer og spørger om råd, vil jeg gerne hjaelpe dem. Det har jeg altid vaeret klar til. Jeg har også haft Clara (Tauson, red.) på besøg i Miami. Den slags er jeg altid glad for at gøre. Men der er et stort skridt derfra og til for eksempel at oprette et akademi.