Stop p-vanviddet
en parkeringsplads i en AT LEDE EFTER storby føles nogenlunde som jødernes 40 års ørkenvandring. Måske vaelger du – ligesom jeg – en sjaelden gang at smide bilen uden for de afmaerkede båse og satse på, at din ulovlighed går under radaren. For det meste går det godt, andre gange koster det. Det er vist det, juristerne kalder ’accept af risiko’.
anden situation, når du betaler DET ER EN HELT for din parkering, og i det hele taget gør dit allerbedste for at følge reglerne, men alligevel får en bøde. Det oplevede social media-eksperten Benjamin Rud Elberth for nylig. Han var så letsindig at parkere sin 172 cm brede bil i en 167 cm bred bås med hjulene oven på stregen – vel at maerke i et gabende tomt parkeringshus. Det holdt dog ikke kontrolløren fra firmaet Parkzone tilbage. Han udstedte en afgift, hvilket nu har startet en større kampagne mod selskabet. Og det er i mine øjne på tide, at nogen siger fra over for de private parkeringsselskaber.
JEG KENDER NAERMEST IKKE
en eneste familie med bil, som ikke har fået en afgift, der var urimelig. Jeg måtte selv af med ca. 700 kroner sidste år, fordi jeg havde overskredet nogle naesten umaerkelige markeringer – OP IMOD ET TRAE. Vi taler altså om et restområde på cirka 20 cm, hvor ingen motorcykel eller bil nogensinde ville kunne knibe sig ind.
det mig også en mindre ÅRET FØR KOSTEDE formue, at min parkeringstilladelse var blaest ned på saedet, da jeg lukkede døren. Stadig synlig, men den skal ifølge retningslinjerne ligge i forruden. Disse tre sager har det tilfaelles, at reglerne muligvis teknisk set er brudt, men at en rimeligheds-betragtning – eller situationsfornemmelse – fra kontrollørens side aldrig ville kunne retfaerdiggøre en parkeringsafgift, fordi intentionerne tydeligvis ikke har vaeret at snyde.
sammenhaeng gøre noget LAD MIG I DENNE fuldstaendig klart: Jeg er ubetinget tilhaenger af parkeringsvagter. Jeg synes faktisk, de løser en vigtig samfundsopgave. Derudover synes jeg, at de kommunale parkeringsvagter, jeg møder, er servicemindede og sympatiske. Forleden faldt jeg i snak med den flinkeste kvinde, som gav mig alle mulige gode råd om parkeringen, så jeg ikke betalte unødigt.
oplever HELT SAMME IMØDEKOMMENHED man ikke, når man forsøger at gøre indsigelser mod en afgift fra et privat selskab. Der får du formentlig et standardsvar om, at du kan udfylde et skema på deres hjemmeside. Iveren for at hjaelpe dig med at rede trådene ud er noget mindre end for at udfylde bødeblokken. Ifølge FDM omsaetter branchen for en milliard kroner om året. Det kan altså godt betale sig for firmaerne at tage luppen frem for at vurdere, om hjulene marginalt rører stregen, selvom der er en fodboldbanes afstand ned til naeste bil.
Kun de mest hardcore vil magte at føre en sag i retten, som er det eneste alternativ til at betale ved kasse et
opråb BENJAMIN RUD ELBERTHS har startet delingen af en lavine af dårlige oplevelser. Men kampen mod et privat firma som Parkzone er uoverskuelig for de fleste. Kun de mest hardcore vil magte at føre en sag i retten, som er det eneste alternativ til at betale ved kasse et. Efter en retssag risikerer du at skulle betale sagsomkostningerne, der typisk løber op i to-tre gange prisen på selve parkeringsafgiften. Det er en risiko, som mange bilister forståeligt nok ikke ønsker at tage, også selvom de mener, de har en sag. Man kan heller ikke gå til Forbrugerklagenaevnet med en p-afgift, da den ikke har en vaerdi på over 1000 kr.
transportminister Ole HELDIGVIS HAR
Birk Olesen fået opbakning fra et bredt flertal i Folketinget til at oprette et uvildigt parkeringsklagenaevn, som fra 1. juli skal håndtere klagerne. Noget siger mig, at vi her får en noget mere realistisk helhedsvurdering af parkeringens lovlighed end hos det private firma selv, der af oplagte årsager gerne vil øge sit overskud. Jeg ser i hvert fald frem til, at vi får sat en stopper for deres usympatiske forretningsmodel.