Ekstra Bladet

Sådan smed Astrid 25 kilo GODE RÅD

EFTER SABBATÅR OG MASSER AF JUNKFOOD:

- KLARA HAUBERG HANSEN PRIVATFOTO

For Astrid Holst betød afslutning­en på tre år i gymnasiet en pause fra skolebaenk­en.

Som så mange andre valgte hun at tage et sabbatår. Hun ville ud og prøve arbejdsliv­et af.

Men det betød skiftende arbejdstid­er, og hverdagens rutiner røg i vasken. Det gjorde hendes lyst til at smøre sunde madpakker også. Den varierede kost blev erstattet af hurtig mad på farten og sukkerhold­ige drikke.

– Jeg har aldrig vaeret overvaegti­g, men jeg har altid skullet taenke over, hvad jeg spiste, og jeg kommer fra en familie, der går op i sundhed. Men på det tidspunkt spiste jeg bare masser af junkfood og drak sodavand for at holde mig kørende, fortaeller Astrid Holst, der i dag er 23 år gammel.

Den fede mad og de usunde drikke betød, at Astrid, inden hun fik set sig om, vejede mere, end godt var for hende.

Glemte sig selv

I den tid, Astrid arbejdede, glemte hun sig selv. Hun var presset, og i dag ved hun, at hendes krop fyldte alle depoter op og gik i overlevels­esmode, hvilket betød, at vaegten bare steg og steg.

Derfor turde hun heller ikke stille sig op på vaegten, før hun i maj måned 2016 startede hos en kostvejled­er.

– Jeg var virkelig chokeret, da jeg blev vejet hos en kostvejled­er.

– Jeg havde ikke stået på en vaegt i halvandet år. Jeg havde ikke selv indset, hvor stor jeg var blevet. Intet tidspunkt er ideelt at starte et vaegttab. Der er altid noget i vejen, og man bliver ved med at udskyde det. Men det er bare at komme i gang. Tag billeder. Vaegten er ikke alt, og nogen gange er det nemmere at se sin forandring, hvis man har billeder, man kan sammenlign­e med. Så tag billeder gennem hele forløbet.

Astrid brugte en skridttael­ler og fandt ofte motivation til en laengere gåtur, hvis hun endnu ikke havde nået sit mål for dagens skridt.

Den dag sagde vaegten 94,6 kilo.

Men det var graenseove­rskridende for Astrid at indse, at hun nok ikke kunne klare vaegttabet alene.

At hun havde brug for hjaelp. For det havde hun. Det blev starten på et halvanden år langt forløb.

Migraene og koldsved

Første skridt var det hårdeste.

Astrid skulle af med sin sukkerafha­engighed og stoppe med at drikke sodavand samt andet sukkerhold­igt fra den ene dag til den anden. Det var de fire hårdeste dage under hele vaegttabet.

– Det var fire dage med migraene, ubehag og koldsved. Jeg kaempede mig igennem arbejdet, og så var det bare direkte hjem i seng. Men jeg kan tydeligt huske, at jeg taenkte ,’der er ikke noget, der nogensinde skal bestemme over mig på den måde igen’.

Det var en skraemmend­e, men god oplevelse. Astrid vidste, at hun skulle gennemføre vaegttabet.

For Astrid var det vigtigt, at maden var lige til og nem at overskue. Så kostplanen var tilrettela­gt efter hendes hverdag, og hvor meget tid hun havde til at forberede maden, inden hun skulle på farten.

Kroppen skulle renses

– Vi valgte mad, som jeg plejede at spise, og så lavede vi det om til en sundere variation. På et tidspunkt under forløbet kunne jeg slet ikke nå at spise den maengde kalorier, som jeg skulle. Jeg kunne maerke, at kroppen skulle renses, og så traekker den sig lidt sammen igen.

Inden Astrid havde set sig om, smed hun de første ti kilo. Årsagen var udelukkend­e kosten.

Siden kom hun op på 25 kilos vaegttab, både ved hjaelp af kostvejled­er og egen indsats.

Hun nåede sin målsaetnin­g og vejer nu 69 kilo.

Selvom Astrid er i mål, husker hun tit sig selv på, at hun ikke skal leve i et evigt vaegttab.

Det er naturligt, at vaegten svinger lidt en gang imellem.

Men for hele tiden at holde fokus har hun besluttet, at hendes vaegt helst skal ligge mellem 68 og 72 kilo.

Skiftende arbejdstid­er ødelagde hverdagens rutiner, herunder sunde madpakker

Stop for sodavand betød fire dage med migraene, ubehag og koldsved

 ??  ?? Astrid forfra - før og efter vaegttabet.
Astrid forfra - før og efter vaegttabet.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark