Harmes over børnehandel
Som adopteret og som folketingskandidat tager jeg dybt afstand fra børnehandel.
Jeg undres også over at foraeldre overhovedet kan finde på, at købe deres barn, og på den måde deltage i trafficking, på lige fod med handel af kvinder og børn til prostitution.
Derfor undrer en tidligere dom, over et par som via trafficking købte et barn i Polen, som i min optik virker som en frikendelse af børnehandel og trafficking, for det er jo det, der reelt er sket der.
Jeg forstår simpelthen ikke, at man udelukkende kun taenker på sig selv, og ikke det barn, som man anskaffer som en anden handelsvare, for det skader ikke alene det uskyldige barn, som er blevet købt af et par, som af grunde, jeg ikke kender, har følt det nødvendigt at handle kriminelt for at få et barn. Og så en biologisk mor for hvem ussel mammon er vigtigere, end sit eget kød og blod, men den skader også hele adoptionsområdet.
Jeg harmes over alle implicerede i den slags sager på en måde som ikke kan udtrykkes i ord - og tilbage står blot min sympati med de svigtede og uskyldige børn, som alene må tage konsekvenserne af grådige og kriminelle voksne, som taenker mere på sig selv, end de børn som bruges som en simpel handelsvare. René Vilstrup-Bie Adopteret og Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vejle
Der er ikke noget at sige til, at Dansk Folkeparti har kaempet for et forbud – nedgørelsen af muslimer er vel naermest partiets maerke– og hjertesag. Og Socialdemokratiet er i disse år med på den vaerste, når der er mulighed for at genere, ydmyge og drille de danske muslimer. Det tjener en raekke folketingspolitikere i Liberal Alliance til aere, at de trodsede partilinjen og stemte imod et forbud. Partiets medlemmer af regeringen stemte naturligvis for et forbud – de er drevet af ren opportunisme, og så laenge de kan beholde ministerbilerne, gør det ikke spor, at Danmark bliver mere ufrit og mere lukket.
Men det kan undre, at et enigt Venstre – Danmarks liberale Parti – går ind for et forbud. Forbuddet haenger ikke sammen med de grundlaeggende frihedsrettigheder og den tolerance, Venstre traditionelt har stået for. Udfordringerne med modkulturer og parallelsamfund bliver ikke løst med et forbud. Burkaforbuddet er ’pjat-lovgivning’ – som Bertel Haarder så glimrende har udtrykt det: Folketinget skal ikke lovgive om tørklaeder, badeforhaeng og leverpostej. Burkaforbuddet er endnu et pind til de liberale vaerdiers ligkiste.
Burkaforbuddet øger spaendingerne i det danske samfund. Og er vand på islamisternes mølle, fordi det bekraefter deres fortaelling om, at der eksisterer en dybtgående religiøs kamp mellem dem og os. De rekrutterer proselytter på et sådant skaerpet modsaetningsforhold til det omgivende samfund.
Hvis et af de lande, Danmark sender u-landshjaelp til, diskriminerede kristne, som vi diskriminerer muslimer, ville vi fra dansk side tage det op politisk på højeste niveau. Og i sidste instans true med at afbryde bistandssamarbejdet.
Vist bidrager det til politikerleden, når politikerne rager til sig med lønforhøjelser, eksklusive pensionsordning og turistrejser camoufleret som studieture. Men på den lange bane er ’pjat-lovgivning’, udpegning af syndebukke og diskrimination af mindretal en langt større trussel mod demokratiet. Det er på tide, at politikerne – isaer fra V og S – traekker i arbejdstøjet og i stedet tager fat på de reelle problemer i dagens Danmark.
Erik Boel tidligere international sekretaer i Socialdemokratiet Reventlowsgade København V