Haemmet af
For nylig skrev tv-vaerten Peter Ingenmann aerligt på sin Facebook-profil:
’Haemorider? Ja, dem har jeg også haft. Faktisk havde jeg seks styk’.
Og den folkekaere tv-vaert er ingenlunde alene om at døje med den tabubelagte lidelse. Faktisk lider naesten halvdelen af voksne danskere af haemorider.
De store spørgsmål er, hvad man kan gøre ved det, hvorfor man får dem, og hvornår man skal søge laege.
Det er nok ikke det første, man taler med sin borddame om, når man er til selskaber
Dennis Raahave, der er seniorforsker i mave og tarme, har beskaeftiget sig med haemorider hele sin karriere.
– Haemorider har aldrig rigtig vaeret noget, man har talt om. Det er nok ikke det første, man taler med sin borddame om, når man er til selskaber. Lige så snart, at man naevner noget om tarmen eller haemorider, kan der godt blive lidt tavst, fortaeller han.
En smertefuld omgang
En haemoride er blodkar, der ligger i en slimhinde lige inde i endetarmsåbningen. Og blodkarrenes funktion er helt klar:
– Man skal se på dem som en slags puder, der lukker af, så hverken luft eller tynd afføring kan komme ud, medmindre man selv presser til.
Det er, når disse blodkar bliver beskadiget, at de kan blive til haemorider.
– Egentlig har blodkarrene en yderst vigtig funktion. Det er også derfor, at det er så vigtigt, at man får det behandlet rettidigt.
Det er ikke uden smerte og svige, når man først er ramt af den tabubelagte lidelse.
– Haemoriden kan komme i klemme i endetarmsåbningen, hvilket vil lukke for blodtilførslen, og det er yderst smertefuldt.
– Samtidig kan det også give en forfaerdelig kløe, der kan irritere i hverdagen, forklarer seniorforskeren, der her på siderne giver råd til, hvordan man kan slippe af med lidelsen, når den først er kommet.