Ekstra Bladet

AFKLARET CARO HYLDER MODSTANDER

Caroline Wozniacki var i sjaelden grad nøgtern, analyseren­de og anerkenden­de over for sin modstander efter den hurtige exit dagen derpå

- Tch@eb.dk

PARIS (Ekstra Bladet): Normalt er Caroline Wozniacki hårdt ramt, ofte rødøjet og naesten altid meget fåmaelt, når hun har tabt en kamp i en grand slam-turnering.

Sådan forholdt det sig ikke denne mandag eftermidda­g på Roland Garros, hvor hun i sin udsatte kamp blev ekspederet ud af russiske Daria Kasatkina på bare et kvarter.

Søndag aftens 6-7, 3-3 blev hurtigt vekslet til et nederlag, da supertalen­tet tog tre partier i traek, og danskeren var både nøgtern og fuld af anerkendel­se over for hendes praestatio­n.

Hun var bedre

– Det er klart, at jeg ikke har det super-godt. Jeg ville da hellere spille tredje saet derude lige nu, sagde hun.

– Men der er ikke noget, hvor jeg taenker, at det var sgu for dårligt. Det burde jeg have gjort bedre. Hun var bedre i dag. Det kunne jeg ikke gøre så meget ved.

– Hvordan ville du komme ud til kampen ved den stilling?

– Jeg ville prøve at gå ud og tage boldene på det rigtige tidspunkt og prøve at spille lidt hurtigere fra baglinjen, men samtidig undgå dumme fejl og vente på mine muligheder.

– Egentlig synes jeg ikke, jeg gjorde noget decideret forkert, men hun spillede meget taet på linjerne og baglinjen, så det var meget svaert for mig at gå ind og presse. Hun spillede ikke med meget margin, men de gik ind. Og selv når jeg havde nogle muligheder, så tog hun også dem fra mig, lød det aerligt.

– I havde vel talt om, at et hurtigt break ville vaere optimalt, og du får en åbning?

– Ja, jeg har 30-15, og vi har nogle lange dueller. Første parti var selvfølgel­ig vigtigt, men vigtigst var at prøve at komme ind i det spil, jeg ville spille, og få hende presset lidt. Jeg har også fordel i mig eget serveparti, som jeg heller ikke får.

– Det må vaere en meget stresset situation at komme ud til?

– Man ved, når man går ud, at der bare skal kaempes og gøres det, man tror på. Sådan er det at komme tilbage dagen efter.

– Man bliver sat i en situation, hvor man skal praestere fra start og ikke lave nogen uprovokere­de fejl. Bare spille, som var det i midten af første saet.

Trods kampens generelt høje og spektakula­ere niveau følte Caroline Wozniacki ikke, at den hørte til blandt hendes egne toppraesta­tioner på grus.

– Det er svaert at spille op til sit bedste i en kamp som denne, hvor der ikke er to bolde, der er ens, men for publikum er det sikkert sjov og god tennis.

–- For mig er en kamp som den mod Kuznetsova sidste år en kamp, hvor jeg føler mig bedre tilpas, og hvor jeg føler, at mine gode slag også giver udbytte. Her får man bare en blød lang bold tilbage, og så kan man starte forfra.

– Og spiller man selv lidt kort, så kommer hun ind, og så er man på bagbenene.

– Det er dine egne modstander­e jo vant til?

– Ja, praecis. Der er bare meget få på turen, der er så gode til det som hende.

– Hun virker meget afslappet i sine slag i situatione­n?

– Gruset gør hende meget afslappet. Det giver hende lidt mere ro og tid. Hun er en spiller, der spiller ekstremt langsomt for så pludselig at spille hurtigt.

– Så kommer der en slice, og så spiller hun ekstremt langsomt igen, så det er svaert selv at saette fart på bolden. Kommer der en bold uden fart, hvor du ikke kan komme i position og derfor spiller blødt tilbage, så ved du, at der kommer en kanon tilbage.

– Hvor god er hun? Kan hun vinde her?

– Det tror jeg godt, hun kan. Hun møder Sloane Stephens (i kvartfinal­en, red.). Det kommer an på, om Stephens kan slå igennem hende.

– Hun har meget potentiale, hun har gode haender og bevaeger sig godt – isaer på gruset. Hun har en god forhånd. Baghånden er ikke den bedste, men hun kan komme ud af situatione­rne hver gang derfra.

– Så nej, hun er ikke nem at spille imod, erkendte Caroline Wozniacki, der tabte for tredje gang i år til den 21årige russer.

Danskerens naeste opgave er Eastbourne som optakt til Wimbledon. Inden da tager hun hjem til Monaco og traener et stykke tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark