Jeg får stadig gåsehud
Thomas Mogensen sidder på terrassen i en flugtstol og misser med øjnene op mod solen. Faerdig. Fuldstaendig faerdig!
Normalt er han kølig strateg, men da han i sin sidste kamp efter 11 saesoner i Flensburg Handewitt endelig – endelig – opnåede at vinde det tyske mesterskab i håndbold, var det ikke bare en prop, der blev sablet af en flaske champagne.
Det var et følelsesmaessigt vulkanudbrud, et vandfald af stolthed og lettelse, der katapulterede ud gennem øjnene på egne, kammeraternes, klubbens, byens og fansenes vegne. Pludselig styrtede knaegten fra Odder rundt blandt tilskuerne og sang for i megafonen, efter han foroverbøjet havde sprøjtet de første liter saltvand ud gennem tårekanalerne.
Eufori
Han sprintede rundt i en hal, hvor eufori vil vaere en klar underdrivelse, når man skal beskrive stemningen. Spillere og klub fik langt om laenge de guldmedaljer, de har tørstet efter siden 2004, og nu har klubben, der så ofte har skaevet misundeligt til Kiel, vundet hele to mesterskaber. Og så i Mogensens sidste kamp … Morten Korch kunne ikke have drejet den bedre.
– Det er stadig forholdsvis umuligt at beskrive med ord. Jeg skal bruge noget tid på at sunde mig, for de sidste ti dage op til saesonfinalen var forfaerdeligt hårde. Endelig stod vi med chancen, efter Rhein-Neckar Löwen snublede, og det var et voldsomt mentalt arbejde at se frem mod den sidste kamp – og finde det rette spaendingsniveau, fortaeller Thomas Mogensen.
Forfaerdeligt spaendende
Frisch Auf Göppingen kunne lige akkurat mønstre syv mand uden alt for mange skader.
Alligevel blev kampen søndag forfaerdeligt spaendende, og mesterskabet kunne tippe helt frem til to minutter før tid.
– En elendig kamp! Alle ville så meget, men der var 400 grader varmt derinde, og modstanderne fik så mange pauser på grund af gulvtørring, at vi aldrig fik sat dem under det pres, der burde have knaekket dem laenge før, analyserer Thomas Mogensen.
Begejstringen var til gengaeld fuldstaendig utøjlelig, da den knebne sejr var hjemme.
– Når det nu gik, som det gjorde, så er det også fint, at alt kommer ud på én gang. Jeg eksploderede indvendigt, og jeg tror, jeg kunne have løbet en maraton i rekordtid umiddelbart bagefter. Jeg får simpelt hen gåsehud nu, mens jeg sidder og fortaeller dig om det, siger Thomas Mogensen.
Sidde og smile
– Vi endte jo med en kamp, vi ’bare’ skulle vinde, men hvor vi naesten også kun kunne skuffe – og frygten for ikke at kunne gennemføre det, når vi var så taet på, blev voldsom. Da det så lykkedes, var der bare ikke plads til alt det, der brusede rundt inde i mig. Det skulle ud, og det kom det, siger Thomas Mogensen.
Nu har han frem til 23. juli til at hvile knogler og hoved, inden traeningen starter i hans ny klub, de nykårede danske mestre Skjern.
– Jeg vil bare sidde her og smile, siger han grinende, mens han kan koncentrere sig om netop dét, for familien bliver boende i Handewitt, og han bliver i naeste saeson pendler mellem Nordtyskland og Vestjylland.
– Vi har det fantastisk her som familie, børnene trives i deres skole, og vi har en enorm omgangskreds. Det har jeg ikke lyst til at gamble med, så vi bliver her, og så må jeg bruge lidt ekstra tid på transport. I forhold til Bundesligaen får vi langt mere tid sammen som familie, og det er jo det, vi har søgt, siger den 35-årige playmaker – og tyske mester.
Endlich …