Engell FACADEN Mettes svaere valg

Mette Frederiksen havde det svaere valg mellem to onder:

Enten trak hun tiden ud. Holdt spørgsmålet om, hvilken regering hun vil danne, hvis der er rødt flertal, åbent til efter valget. Så ville de blå partier kaste sig over hende på grund af udlaendingepolitikken: Kan man stole på S? Bliver det ikke ligesom sidst: Når først de radikale dukker op, falder socialdemokraterne om og ruller alle flygtningestramningerne tilbage? Praecis den usikkerhed, der har kostet S de fire valgnederlag i 2001, 2005, 2007 og 2015.

Eller også valgte Mette Frederiksen det andet onde og sagde allerede nu, at R kan hoppe i havnen med deres slatne udlaendingepolitik. S vil ikke lade sig presse af de radikales få mandater, når der blandt vaelgerne og på Borgen er massivt flertal for en stram kurs.

I går valgte hun det sidste af onderne.

Men hvad er risikoen? At de radikale bliver rasende. Og når R er på fri fod, kan alt ske i dansk politik. At Morten Østergaard måske vaelger at pege på sig selv som statsminister eller lader vaere med at pege på nogen. Lars Løkke kan han ikke støtte, uden at de radikale mister enhver form for trovaerdighed. De radikale vaelgere har aldrig vaeret rødere end i dag, og de ville gå amok, hvis Løkke fortsatte med støtte fra radikale mandater. Og hertil kom, at DF vil skyde det projekt hurtigt ned. Men risikoen er så, at hvis de radikale bare melder pas, så fortsaetter Løkke som statsminister, selv om der er rødt flertal.

Hvad med DF?

Thulesen Dahl kommer i en nøgleposition, hvilket passer ham helt fint.

DF peger på Lars Løkke og vil selv gerne med i regeringen. Det understregede Kristian Thulesen Dahl (KTD) helt praecist i går ved grundlovsmødet. Han ser helst en regering med V, DF og formentlig K. LA bliver smidt ud.

Jeg tror, KTD vil gå efter en finansministerpost. Bliver der rødt flertal, er situationen en anden. Så kan DF vaelge at sige: Vi peger på Mette – ikke fordi vi ønsker en rød regering, men fordi der er flertal til den side, og så må statsministeren blive Mette F. Skal de radikale holdes uden for indflydelse, må DF aktivt hjaelpe Mette Frederiksen op på taburetten i den situation. Rødt flertal, rød statsminister. Men DF har ikke lovet S noget, og det kan udvikle sig til et blodigt drama efter et valg, hvem partiet vil støtte, og hvilke krav de vil stille

Hvad siger SF’s Pia Olsen Dyhr?

Pia har vaeret virkelig loyal støtte for Mette Frederiksen de sidste dage. Som situationen er i dag, ville det vaere langt lettere at forestille sig SF i regeringssamarbejde med S end de radikale. Sådan går det ikke ved dette valg, men SF arbejder målrettet på at kunne vende tilbage som regeringsparti.

I går gik Pia på banen og pressede de radikale på spørgsmålet: Har I virkelig taenkt jer at støtte Løkke, fordi I ikke bliver ministre? Hun fik intet svar. Og så mindede Pia i øvrigt om, hvor pissebesvaerlige, egoistiske og kraevende de radikale er i et regeringssamarbejde med andre. I de radikales dna indgår storhedshedsvanvid som et stort molekyle.

Og hvad med Enhedslisten og Alternativet? De er langt mere pragmatiske end R. De peger selvfølgelig på Mette Frederiksen efter valget og vil have indrømmelser og indflydelse på den politiske kurs med en S-regering, men de har ingen forventning om at komme i regering med S.

Hvorfor kom Mette med meldingen nu? Fordi det var grundlovsdag, og der dermed var fokus på den store politik. Og hun skulle traeffe en beslutning, inden vi naermer os et valg. Den politiske situation er så grumset lige nu med så mange uløste problemer, at et valg sagtens kan komme inden jul.

… og Lars Løkke?

Han fryder sig selvfølgelig. Ballade i den røde lejr hjaelper ham. Men han er naeppe saerlig glad for DF’s melding om regeringsdeltagelse. Det spørgsmål er han jo også nødt til at forholde sig til. Og han vil naeppe sove roligt ved tanken om, at Thulesen Dahl rykker ind i Finansministeriet, og Peter Skaarup i Justitsministeriet.

Slut med, at halen skal logre med hunden, og slut med de radikale krav om, at deres mandater skal taelle fem gange mere end andres

... og vaelgerne?

Vi ved endnu ikke, hvordan de reagerer på Mette Frederiksens melding. Mit gaet er, at de vil vaere positive. Jeg mener, hun har truffet den kloge beslutning i et svaert valg. Vaelgerne vil have klarhed, og hun kunne ikke køre en valgkamp igennem med usikkerhed om udlaendingepolitikken, der igen bliver hovedtema. I det socialdemokratiske bagland er langt de fleste borgmestre, tillidsfolk og folketingsmedlemmer helt enige i meldingen: Slut med, at halen skal logre med hunden. Slut med de radikale krav om, at deres mandater skal taelle fem gange mere end andres. Slut med slap udlaendingepolitik. Så Mette F. har ingen problemer, hvilket hun allerede har tjekket med Socialdemokratiets ledende kadrer af hovedbestyrelse og tillidsfolk.

Men enkelt er et historisk brud mellem

S og R vel ikke?

Nej, men sådan er politik. Svaere beslutninger. Og et-parti-regeringer har historisk hyppigt klaret sig skidt. Omvendt er de radikale jo langt fra fortidens styrke og politiske pragmatisme. R er i dag er meget isoleret parti med en svagere ledelse. Og R har selv valgt at gøre udlaendingepolitik til et stort problem i stedet for at acceptere, at der er et massivt vaelgerog politisk flertal bag den stramme linje. Så Morten Østergaard har ikke givet Mette Frederiksen valgmuligheder.

Hvad betyder meldingen for valgkampen? Ballade i den røde lejr kan friste Løkke til et hurtigere valg. Vi kommer til at opleve S og R stå skarpt over for hinanden. Og regeringsdannelsen bliver formentlig også dramatisk.

Så spaendende tider venter forude.