JEG SKULLE VAERE BLEVET LIDT LAENGERE ’Shrek’ og surt farvel
THOMAS GRAVESEN fortaeller om sin tid hos de nykårede Champions League-vindere, Real Madrid
I januar 2005 skete det så, at Thomas Gravesen for alvor skrev sig ind i historiebøgerne. Her skiftede danskeren fra Everton til Real Madrid for en pris, der angiveligt lå i omegnen af 25 millioner kroner. Danskeren skrev under på en treårig aftale med kongeklubben.
– På det tidspunkt, det kom, var det jo lidt atypisk, for det var midt på saesonen. Jeg hørte fra dem første gang i december. Jeg havde samtaler med min agent (John Sivebaek, red.), og jeg snakkede meget med min mor og far. Jeg talte også med David Moyes og forklarede ham, hvad der var sket. Jeg spillede altid med åbne kort over for ham, og derfor gjorde han det også den anden vej. Og han ville ikke af med mig. Han var godt klar over, det var en stor mulighed for mig, men hvis ikke klubben kunne se, at det var et fornuftigt salg, ville det ikke blive til noget, siger Gravesen.
– Jeg er taknemmelig for, at han gjorde det på sin måde, og at han kom frem til, at jeg fik lov til at tage af sted. Man kan aldrig sige, hvordan det var endt, hvis han havde sagt nej, og hvis jeg var begyndt at gå bag om om ryggen på ham. Det er ikke den type, jeg er. Behandler du mig ordentligt, behandler jeg dig ordentligt. Sådan var Moyes også, og derfor havde vi et godt makkerskab.
Som det har vaeret fremme, havde Thomas Gravesen Stig Tøfting ved sin side, da han var i den spanske hovedstad for at lukke en aftale med Real Madrid.
– Jeg er meget glad for, jeg havde Stig med. Det havde jeg bedt om. Man er altid lidt staerkere, når man er to, og jeg er meget taknemmelig for, at han tog med, siger Gravesen. – Hvad er det med dig og Stig Tøfting?
– Stig og jeg er helt specielle, fordi vi naermest er ens – i hvert fald langt hen ad vejen. Han har nogle holdninger, jeg er uenig i, og jeg har nogle holdninger, han er uenig i, men langt hen ad vejen har vi hjulpet hinanden og vaeret hinandens bedste kammerater.
At Real Madrid er en helt saerlig størrelse, skulle Thomas Gravesen ikke bruge mange minutter på at fornemme på egen krop.
– Det var en kaempe omvaeltning at gå fra de sikre omgivelser i Everton til den her kaempeklub i et land, hvor jeg ikke kunne sproget. Og så på et hold, hvor jeg ikke var stjernen – slet ikke.
– Men de havde brug for mig, og jeg havde en rolle. Og selv om det var en anden rolle end den, jeg kom fra. Den indtog jeg, og det gjorde jeg for holdets skyld. Min rolle var at vaere sekser, for der havde de set, at jeg skulle spille. Men det var ikke der, jeg var bedst.
– De syntes, jeg passede ind i systemet, og jeg gjorde, hvad jeg kunne. Du vil altid have kampe i et nyt land og i en ny kultur, hvor du ikke spiller godt, men så er dine holdkammerater der til at hjaelpe dig. Jeg havde en hård periode i starten, fordi jeg ikke kunne kommunikere, og meget af mit spil var jo verbalt.
– Derfor ansatte Jesper Grønkjaer, som spillede for Atletico Madrid, og jeg en laerer, så vi kunne laere spansk, siger han. – Stod alle stjernerne i Real Madrid side og side som et hold, som du oplevede i Vejle, HSV og Everton? – Det er sjovt, du spørger, for det gjorde man faktisk. Der er meget få mennesker, der kan klare det selv, og sådan var det også i Real Madrid. Roberto Carlos, Ronaldo, Robinho, Julio Baptista – de brasilianske spillere – var fantastiske til at binde holdet sammen. Jonathan Woodgate, Michael Owen, David Beckham og jeg var tit hjemme ved Ronaldo og spise aftensmad, for han havde et setup af hjaelpere derhjemme, der gjorde, at vi fik det rigtige at spise. Vi blev også alle inviteret til David Beckhams 30-års fødselsdag. Man støttede hinanden, tingene var bare lidt større, siger Gravesen.
– Hvad er det, der gør Real Madrid så stor?
– Jeg tror, det er den måde, klubben fremstiller sig selv ude i verden på. At den bare er den største og den bedste. Det er Europas konger, og det har de lige vist igen med tre sejre i traek i Champions League. Det er et stort pres som spiller, at hele verden er interesseret i klubben. Det vil sige, at der var pressemøder hver eneste dag, fordi der var landsholdsspillere fra alverdens lande, og så bliver man en del af det her kaempe, kaempe, kaempe hjul. Hver eneste traening blev filmet og lagt ud i de store aviser. Så kunne man laese, at man havde lavet to fejl til traening. ’To fejl til traening’, taenkte jeg, ’man kan sgu da ikke lave fejl til traening. Til traening øver man sig på ikke at lave fejl i kampene’. Naeste dag kunne der så stå, at man gjorde det godt til traening, og så fik man måske et sekstal. Man fik karakterer til traening. Det var
Jeg havde en hård periode i starten, fordi jeg ikke kunne kommunikere, og meget af mit spil var jo verbalt
en enorm oplevelse at få lov til at prøve at vaere en del af så stor en klub, siger danskeren.
Thomas Gravesens indtog i Real Madrid vakte naturligvis også interesse i Danmark, hvor der var massiv daekning af kongeklubben.
– Flere danske journalister fløj frem og tilbage til kampene. De kunne helt sikkert også se, jeg havde problemer i starten, men jeg spillede også gode kampe, og jeg blev valgt til de store kampe, siger han.
– Nu er der så gået mere end ti år – er du stolt, når du ser tilbage på tiden i Real Madrid?
– Selvfølgelig er jeg det. Det er en kaempe ting at have prøvet. Men jeg vil sige, at jeg er stolt af alle klubber, jeg har spillet i, siger han.
– Var du god til at huske at nyde din tid i så stor en klub?
– Ja, det var jeg. Jeg var generelt god til at nyde min karriere. Jeg elskede det – der var ikke noget, der var bedre. Jeg kunne naesten ikke sove, fordi jeg glaedede mig til traening naeste dag. Jeg var altid for tidligt på anlaegget, og så kom de andre, der havde tre-fire børn, dryssende og var traette, fordi børnene havde skreget hele natten. Jeg havde bare sovet og glaedet mig til traening. Sådan var det i Vejle, i Hamborg, i Real Madrid. Alle steder.
– Hvis du kunne, ville du så have gjort noget anderledes i Real Madrid?
– Spillet bedre. Og måske skulle jeg vaere blevet lidt laengere. Have vaeret lidt mere trodsig og kaempet mig tilbage, fastslår 42-årige Gravesen.
Dette er et uddrag af et interview med Thomas Gravesen på tipsbladet.dk Thomas Gravesen fik i den spanske presse et ry for at vaere lidt af en hardhitter. Selv mener han, at det var en fejl, men det påvirkede ham aldrig.
– Det var det image og det ry, de syntes, jeg skulle have, men sådan var jeg jo ikke. Jo, jeg gik da til den, men jeg var hverken Lee Carsley eller Roy Keane. Men det syntes de. Det havde jeg ingen problemer med, folk må have deres meninger.
– For mig handlede det om at vaere aerlig over for mig selv. Så måtte de gerne kalde mig ’Shrek’ i aviserne og alt muligt, fortaeller danskeren.
Det var saerligt en episode med holdkammeraten Robinho, der pustede til Gravesens image som ’ham den gale’ på Real Madrid-mandskabet. Har man set klippet, kan man huske Robinho gå fra banen hovedrystende af sin danske medspiller.
– Det var en almindelig dag til traening, hvor jeg gik lidt til ham, og det kunne han ikke lide.
– Så slog han mig, og så kunne jeg ikke få fat i ham. Jeg fangede ham aldrig. Heldigvis. Så snakkede vi faerdig bagefter, og naeste dag traenede vi som altid. Det var ikke noget med, at jeg ikke kunne med ham eller nogen anden. Jeg har ikke vaeret i en eneste klub, hvor der ikke har vaeret nogle sammenstød, husker Gravesen bataljen med brasilianeren.
’Vi kan ikke bruge dig’
Thomas Gravesens karriere i Real Madrid sluttede brat i sommeren 2006. Klubbens nye traener, Fabio Capello, kunne ikke bruge den skaldede dansker.
– Vi skulle til USA på tur, og der fik jeg så at vide, at jeg ikke skulle med, at jeg skulle saelges. Det var kort og kontant. Jeg fik at vide, at de ikke ville bruge mig mere, og at jeg var fri til at forhandle med andre. Laengere var den ikke. Det var hårdt og kontant. ’Vi kan ikke bruge dig mere. Tak for indsatsen’, siger Gravesen.
Hver eneste traening blev filmet og lagt ud i de store aviser