Ekstra Bladet

Kvinde fortsat indlagt, efter hun blev overfaldet i sit hjem

- METTE PEDERSEN mepe@eb.dk

Knap en måned efter, at en 43-årig kvinde blev overfaldet med en økse af en maskeret mand, er gerningsvå­bnet stadig ikke dukket op.

Det oplyser efterforsk­ningsleder Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjaell­ands Politi til Ekstra Bladet.

– Vi har ikke fundet våbnet, Jeg har ikke noget nyt at sige til efterforsk­ningen desvaerre. Vi afventer fortsat svar fra en raekke tekniske undersøgel­ser.

– I har tidligere efterlyst gerningsma­ndens tøj. Har I fundet det?

– Nej, det har vi ikke.

Naegter sig skyldig

Offeret – en 43-årig kvinde – er stadig indlagt. Af sigtelsen mod hendes 40-årige ekskaerest­e, som politiet mener står bag overfaldet, fremgår det, at kvinden fik saerdeles alvorlige skader.

Hun blev slået på kroppen og i hovedet med øksen. Hun fik brud på både arme, ben, ribben samt brud på hovedpulså­ren til hjernen. Det fremgår også, at hun kun overlevede det voldsomme økseangreb, fordi hun vaergede for sig.

Manden, der også er sigtet for at have slået kvindens niårige datter, naegter sig skyldig i begge anklager.

Bliver frivilligt bag tremmer

Den 40-årige mand spiller en rolle i lokalsamfu­ndet, men Ekstra Bladet er afskåret fra at skrive hvilken, fordi han er beskyttet af navneforbu­d.

Han skulle i dag have vaeret fremstille­t i retten i Roskilde i forbindels­e med en fristforla­engelse af varetaegts­faengsling­en, men det møde er aflyst, fordi han frivilligt er gået med til at blive bag tremmer i yderligere tre uger. Det skyldes, at han netop har skiftet forsvarer.

– Der ligger ikke i det, at han erkender sig skyldig. Det har intet med det at gøre. Det er simpelthen, fordi jeg skal have mulighed for at saette mig ind i sagen. Jeg er først lige kommet på, siger forsvarsad­vokat Henrik Stagetorn.

Af faengsling­skendelsen fra første grundlovsf­orhør fremgår det, at kvinden for nylig havde gjort forholdet forbi, hvilket den 40-årige var ked af.

De to har tidligere boet sammen i Greve, men allerede i slutningen af 2016 fraflytted­e hun parrets faelles adresse.

I stedet rykkede hun og datteren ind i et raekkehus i Olsbaekhav­e, hvor overfaldet fandt sted kort før klokken tre natten til fredag 11. maj.

Blod på cykel

Den niårige pige var til stede under overfaldet, og ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r var det hende, der løb efter hjaelp hos en nabo.

Kort efter blev den 40-årige mand anholdt – politiet har ikke oplyst hvor.

Politiet har blandt andet fundet blod på en cykelpedal og på gerningsst­edet sikret et aftryk fra en sko af samme type, som den sigtede erkender at have haft. Både den 43årige og hendes datter er blevet afhørt, men ingen af dem var i stand til at identifice­re gerningsma­nden.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Politiets teknikere arbejder på højtryk ved raekkehuse­t i Greve, hvor overfaldet fandt sted.
FOTO: KENNETH MEYER Politiets teknikere arbejder på højtryk ved raekkehuse­t i Greve, hvor overfaldet fandt sted.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark