Vejen til vandhanen
Det fosser ud af hanerne i sommervarmen. Men det er ikke alt, de dyre dråber bliver brugt til, der er lige nødvendigt
Flere steder rundt om i landet melder vandvaerkerne om øget forbrug blandt danskerne.
Solen og tørken har ramt Danmark, og det har fået vandforbruget til at stige. I søndags var vandforbruget så voldsomt, at flere vandvaerker havde svaert ved at følge med danskernes forbrug.
I den sjaellandske by Solrød leverer man vand til 18.000 borgere, men varmen gør, at vandvaerket pumper 30 til 40 procent mere vand ud end normalt, og det kan maerkes, selvom man egentlig har kapacitet til at levere vand til 25.000 borgere.
Totalt tåbeligt
Ekstra Bladet er taget en tur til den østsjaellandske by ved Køge Bugt, hvor driftschefen på vandvaerket, Hans Odder, viser os rundt blandt øredøvende larm fra vand og pumper.
Han forklarer, at det ikke er, fordi tørsten skal slukkes, eller poolen skal fyldes op, at pumperne på vandvaerket arbejder på højtryk
– Det er på grund af folk, der vander graesplaenen, fordi den skal vaere grøn, og det bruger rigtig meget
Det er totalt tåbeligt.
– Graesplaenen begynder at blive grønnere, mindre end et døgn efter der er kommet vand. Den går bare i dvale og bliver gul, men når den så får vand, så kommer den igen.
Masser af vand
vand. Brancheorganisationen Danske Vandvaerker er ikke helt i samme båd som vandvaerkerne.
Tidligere har pressemedarbejder hos Danske Vandvaerker Dorthe G. Rasmussen fortalt til Ekstra Bladet, at der ikke er nogen grund til at spare på vandet, da der er masser af vand i den danske undergrund.
Men det er ikke det, der er problemet, lyder det fra Hans Odder, da han gennemgår processen, fra vandet kommer ind på vandvaerket, til det ender hos forbrugerne.
– Det, der sker, hvis vi begynder at køre hårdt på vores boringer for at følge med, er, at vi mishandler dem. Hvis vi bare følger med i folks forbrug, så ødelaegger vi vores boringer. Det kan betyde, at vi senere hen begynder at få vand af dårligere kvalitet.
– Kan man ikke bare lave andre boringer?
– Man kan godt lave andre boringer, men det skal folk også betale for. Det koster en 600.000-800.000 kroner plus det løse, og det kommer på borgernes vandregning.
Vaerre end juleaften
Selvom der er pres på vandvaerkerne, så er det ikke lige så slemt som i den sydafrikanske storby Cape Town, som er taet på at løbe helt tør for vand.
Men det tryk, der er på vandvaerkerne i denne tid, er langt større end de normalt hårdeste perioder.
– Vi pumper normalt 2100 kubikmeter vand ud på et døgn, når der er pres på.
– Sidst, vi havde et rigtig stort forbrug, var juleaften, hvor alle skal skylle fedtet af fade og tallerkener med masser af varmt vand. Der blev der brugt meget vand, og der var vi oppe på 2200 kubikmeter vand på et døgn.
Hårdere end hårdt
– I søndags, hvor vi oven i købet havde taget nogle forholdsregler og lagt de små landsbyer over på et nabovandvaerk, så vi kunne pumpe lidt mindre, der pumpede vi 2834 kubikmeter ud. Så det er 800 kubikmeter mere, end når vi ellers har et hårdt forbrug. 99 procent af det vand, der ender hos forbrugerne i Danmark, er hentet op fra undergrunden ved hjaelp af boringer.
Når boringen er i drift, bliver grundvandet automatisk sendt til vandvaerket, når der er behov for at lave nyt drikkevand.
På vandvaerket bliver grundvandet behandlet, inden det kommer ud til forbrugerne. Her fjerner man typisk stoffer som jern, mangan, svovlbrinte og metan.
Når vandet er blevet behandlet på vandvaerket, skal det sendes ud til forbrugerne. Det sker gennem rør, der er gravet ned i jorden.
Når du eller din familie åbner for vandhanen, kommer vandet ud med en vis fart. Hvor hurtigt vandet kommer ud, afhaenger af, hvor meget tryk der er på vandet.
Hvis vi bare følger med i folks forbrug, så ødelaegger vi vores boringer
Kilde: www.vandetsvej.dk