Zink-kiste og anonym grav
5. februar 1971 bar seks politifolk den døde kvinde til hendes sidste hvilested – en grav på Bergens kirkegård.
Kisten var smykket med tulipaner og nelliker. Politiet havde bedt en katolsk praest stå for højtideligheden. Man formodede, at kvinden kom fra en katolsk del af Europa, blandt andet på grund af nogle saerlige tandkroner, der isaer bruges i Central- og Sydeuropa.
Tand gav spor
Kvinden blev begravet i en zink-kiste, der ikke kan gå i opløsning, så eventuelle pårørende kunne få hende bragt hjem. Men indtil videre ligger hun stadig i den anonyme grav.
Da Isdal-kvinden blev begravet, var man endnu ikke begyndt at lave dna-undersøgelser. Siden har videnskaben udviklet sig. Tand- og vaevsprøver blev analyseret. I 2017 viste et isotop-tjek af en tand, at hun var taet på 40, da hun døde.
Hun var med stor sandsynlighed født omkring Nürnberg i Tyskland og flyttede som barn til Alsace i Frankrig. Hendes håndskrift antyder, at hun har laert at skrive i Frankrig.
Spion eller sindssyg
Isdal-kvinden tryllerbinder fortsat verden. Teorierne om, hvorfor hun arbejdede så hårdt på at skjule sin identitet, er mange. En af de mest udbredte er, at kvinden var spion.
Den kolde krig var i gang i 1970. Der var livlig spion-aktivitet i Norge. Koder, forklaedninger og falske pas underbygger teorien.
Andre spekulerer i, at kvinden var med i en omrejsende svindlerbande. Politiets officielle teori lød, at hun var paranoid. Hyppige flytninger, falske navne og forklaedninger tyder på det.