Ekstra Bladet

MALET DER ÆNDREDE ALT

DANMARKS DYRESTE: Thomas Delaney troede, at han skulle til Premier League, men det aendrede en scoring mod Dortmund på

- KLAUS EGELUND MADS GLENN WEHLAST ege@eb.dk; mgw@eb.dk

Fodbold handler om at score mål.

Men for spillere handler en stor karriere ofte om at score de rigtige mål.

For Thomas Delaney faldt det rigtige mål lørdag 29. april 2018 på Weser Stadion.

Lige før pausen steg den danske VM-spiller til vejrs og headede lige før pausen Werder Bremen på 1-1.

Og på tribunen begyndte tingene at falde i hak for modstander­ens sportsdire­ktør … Borussia Dortmunds Michael Zorc.

BVB havde brug for en ledertype, en indpisker til den centrale midtbane.

Og dér i grønt med rygnummer seks løb lige praecis den spiller rundt.

Hårfin graense

En uge senere gav Thomas Delaney sig god tid til at snakke med de tyske journalist­er efter 0-0 mod Bayer Leverkusen, og han lod det klart skinne igennem, at han efter halvandet år i Werder Bremen var på vej videre.

– Der er en hårfin graense mellem at vaere aerlig og sige sin mening og så virke respektløs i forhold til den klub, som man er kontraktli­gt forpligtet over for, sagde Thomas Delaney, da snakken om klubskifte blev bragt på bane.

På det tidspunkt var interessen fra Borussia Dortmund ved at vokse i kulissen, men set i forhold til Thomas Delaneys egne tanker om fremtiden var det ikke just Bundesliga­en, der virkede mest oplagt. Det gjorde Premier League.

Sidste sommer kastede nyoprykked­e Brighton snøren ud efter Thomas Delaney, og den sydengelsk­e klub appellered­e til danskeren med sine ambitioner og setup.

Interessen kom bare for tidligt. Planen med danskerens skifte til Werder Bremen 1. januar 2017 var, at Thomas Delaney skulle bruge tiden frem til sommeren 2018 på at slå sit navn fast i Bundesliga­en.

Gennem et år havde Brighton bejlet kraftigt.

Også Everton var på banen, mens en føler fra Tottenham virkede mere ukonkret.

Men muligheder­ne på den anden side af Nordsøen var der.

Borussia Dortmund var imidlertid fast besluttede på at udfordre de fremtidspl­aner.

Champions League

Thomas Delaney blev entydigt identifice­ret som klubbens første prioritet til den centrale midtbane, og samtidig med, at Bundesliga­en lukkede ned, dukkede de første avis-historier op omkring Dortmund og Delaney.

Werder Bremens sportsdire­ktør, Frank Baumann, blev stillet i et vanskeligt dilemma.

Derfor skyndte han sig at bekraefte interessen fra den engelske Premier League. Problemet var blot, at den konkrete interesse ikke kom fra en topklub i Premier League.

En returbille­t til Champions League fristede staerkt i horisonten.

Thomas Delaney var på vej til VM, og interessen fra Premier League var veldokumen­teret.

Et staerkt VM kunne få interessen for den 26-årige dansker til at eksplodere – og prisen ligeså.

Det kig ind i fremtiden var imidlertid så tåget, at det ikke helt kunne måle sig med det konkrete bud, som Dortmund droppede af på Weser Stadion: 15 mio. euro.

Frank Baumann besluttede sig for at satse på et staerkt VM og interessen fra Premier League og smed et krav på 27 mio. euro – 200 mio. kr. – tilbage i snotten på Borussia Dortmund.

Bremen-bossen havde imidlertid ikke kalkuleret med Thomas Delaneys rolle i sagen.

For hjemme i Danmark fik danskeren drøftet sine muligheder igennem med sin agent, Michael Stensgaard, i dagene op til samlingen med VM-truppen.

Respekt for Bremen

For mig at se er det en top ti-klub i verden

Og muligheden i Dortmund blev ganske enkelt vurderet som den bedst taenkelige.

– Da jeg skiftede fra FC København til Werder Bremen, var jeg meget stolt over at have spillet Champions League.

– Min tanke var, at det nødvendigv­is ikke var noget, der ville ske igen.

– For mig er Dortmund en top to-klub i Tyskland. De spiller med om mesterskab­et, pokaltitle­r og er i Champions League. For mig at se er det en top ti-klub i verden, så selvfølgel­ig er det en interessan­t klub for mig, sagde Thomas Delaney til Ekstra Bladet 30. maj og optrappede dermed presset på Frank Baumann.

– Jeg har meget stor respekt for Werder Bremen og er glad for de skridt, jeg har haft mulighed for at tage i klubben det seneste halvandet år. Dortmund er en større klub, og i en alder af snart 27 vil det vaere et meget interessan­t skridt at tage for mig, sagde Thomas Delaney og lod skinne igennem, at han ville have afklaret den sag inden VM.

De udmeldinge­r blev samlet op i tysk presse og var afgørende for at få afgørende skred i forhandlin­gerne.

I løbet af onsdag blev klubberne enige om en overgangss­um på 150 mio. kr., der gør Thomas Delaney til den dyreste danske spiller nogensinde.

I går formiddags satte han sig så på et privatfly til Dortmund.

Drømmen gik i opfyldelse.

 ?? FOTO: ALL OVER PRESS ?? Scorer kassen
Borussia Dortmund har brug for en ledertype – en indpisker til den centrale midtbane. Og det bliver Thomas Delaney, der her scorer til 1-1 mod netop Dortmund. Målet, der for alvor fik klubben til at kigge i Delaneys retning.
FOTO: ALL OVER PRESS Scorer kassen Borussia Dortmund har brug for en ledertype – en indpisker til den centrale midtbane. Og det bliver Thomas Delaney, der her scorer til 1-1 mod netop Dortmund. Målet, der for alvor fik klubben til at kigge i Delaneys retning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark