Iskold i varmen
Count delte øretaever ud som første navn på festivalens anden dag.
– You are the biggest bunch of pussies I have ever seen! lød det med vanlig bramfri bravade fra Ice-T tidligt i saettet.
Senere i showet fik den legendariske frontmand vist lidt sympati for den beskedne forsamling, der sporadisk mandede sig op, selvom det i bund og grund mindede om en solrig picnic for veganere, som blev invaderet af blodtørstige slagtere.
Stramt og bistert
Body Counts blot 43 minutter korte koncert fremtvang både smil og respekt, for det berygtede metalband fra Los Angeles spillede ret paradoksalt mere stramt og bistert end på Copenhell i 2015, og deres perverterede humor var heldigvis intakt.
Vandalerne lagde ud med et mindre Slayer-potpourri, der selvsagt kan vaere svaert at følge op på, men det lykkedes faktisk med grumt kvaernende versioner af fraesende frontalangreb som ’Manslaughter’, ’No Lives Matter’ og naturligvis signatursangen ’Cop Killer’.
Sej entertainer
Ice-T udviste en autoritet og tilstedevaerelse, der må siges at stå i skaerende kontrast til NorthSides hulbrystede hygge, og det var befriende at opleve en meget amerikansk entertainer, som anerkendte de tvivlsomme praemisser og prøvede at få det bedste ud af situationen med et underholdende resultat.
Den 60-årige gadepoet henvendte sig mod slut til en 52 år yngre knaegt blandt publikum, som fik forklaret filosofien bag ’Talk Shit, Get Shot’, hvilket vel var et bevis på, at amerikaneren trods alt valgte at acceptere pladsens blege tøsedrenge.
Men på den anden side: Han gik af scenen efter at have råbt Den-motherfuckingmark!
Laes flere anmeldelser fra NorthSide på eb.dk/musik