Hvor kom det lige fra?
Kritikken hagler ned over Nadia Nadim – Christian Eriksen, Simon Kjaer, kvindelandsholdet og Mads Øland forstår ikke et kuk
Nadia Nadim har anbragt sig selv lige midt i orkanens øje med sine betragtninger om den langstrakte landsholdskonflikt sidste efterår – og sin beskrivelse af Mads Ølands optraeden undervejs.
Manchester City-stjernen render nok ikke ligefrem med kammeratskabs-pokalen. Luften omkring Nadia Nadim må formodes at vaere taet på frysepunktet internt i truppen.
Der er heller ikke ligefrem ildstøtte til Nadim fra de mandlige kolleger i Helsingør, der lader op til den sidste test mod Mexico lørdag på Brøndby Stadion.
Lidt maerkeligt
Således skriver Christian Eriksen i en mail til Ekstra Bladet:
’Det er lidt maerkeligt at høre, for det er ikke sådan, vi gør det som hold. De her ting er jo noget, vi taler om sammen og når til enighed om sammen – både på herre og kvindelandsholdet,’ skriver den nybagte far, der i denne sammenhaeng optraeder som medlem af spillerrådet.
’Vi er allesammen repraesenteret af Spillerforeningen, så sådan en udmelding er da overraskende. Jeg ved ikke lige, hvor det kommer fra,’ skriver Christian Eriksen.
Vi har stået sammen
Landsholdskaptajn Simon Kjaer, der selvsagt også er medlem af spillerrådet, konstaterer:
– Jeg kan slet ikke genkende hendes billede. Vi på herrelandsholdet ved, at Spillerforeningen står bag os – og vi står naturligvis bag Spillerforeningen, lyder det fra anføreren, der mildest talt er mystificeret.
– Jeg forstår helt aerligt ikke, hvor hun vil hen. Vi har jo som spillere netop stået sammen – kvinde- og herrelandsholdet såvel som U21 – med Spillerforeningen som vores alles repraesentant. For at opnå gode resultater for de forskellige landshold.
Simon Kjaer kan slet ikke forstå Nadia Nadims kritik af Mads Øland, som hun i bogen beskylder for at bruge de kvindelige spillere som ’prøvekaniner’ i et spil, der handlede om at teste, hvor langt han kunne gå i fremtidige forhandlinger med DBU om en ny aftale på herresiden.
Kaglende høns
Hun beskriver også sit indtryk af, at Mads Øland betragter kvindelige fodboldspillere som ’kaglende høns’.
’Men vi endte som kastebold i en machokamp mellem Mads Øland på den ene side og DBU’s bestyrelse på den anden,’ skriver hun og slutter kapitlet: ’Vi skulle have haft en anden forhandler.’
Simon Kjaer er lodret uenig:
– Det er jo ikke sådan, at Spillerforeningen eller Mads Øland kører tingene hen over hovedet på os spillere. Tvaertimod er vi med hele vejen. Det er svaert for mig at se det modsaetningsforhold, som Nadia Nadim beskriver mellem spillere og Spillerforeningen, for den repraesenterer jo os.
Mangel på respekt
Mads Øland har ikke ønsket at kommentere beskyldningerne pr. telefon, men skriver i en mail:
’Forhandlingerne i efteråret handlede udelukkende om at sikre nogle rimelige vilkår for spillernes optraeden på kvindelandsholdet. Det er basalt set udtryk for mangel på respekt for den proces og for dansk kvindefodbold generelt at påstå noget andet.’
Kritikken kommer i den grad bag på Spillerforeningens direktør.
’Ikke mindst, fordi Nadia jo ikke var en del af spillerrådet, der stod for selve forhandlingerne,’ skriver han.
’Det var en hård proces, og der var masser af frustrationer undervejs – men til slut lykkedes det som bekendt at sikre kvindelandsholdet en ny og forbedret kollektiv aftale. Jeg ved, at der er udbredt tilfredshed med, at vi kom i mål med de ønsker, som kvindelandsholdet havde.’
Egen regning
Anfører Pernille Harder udtaler på vegne af landsholdet:
– Det, Nadia beskriver, må stå for hendes egen regning. Det kan resten af holdet ikke nikke genkendende til. Vi har god tiltro til Spillerforeningen, og vi har taget beslutningerne som et hold.
Målmanden Stina Lykke, der er medlem af Spillerrådet og med til forhandlinger dengang, forstår heller ikke et levende suk af den karske kritik fra kollegaen.
– Vi spillere var under hele forløbet taet på forhandlingerne, og det var os, der i sidste ende tog beslutningerne undervejs i forhandlingerne. Jeg sad flere gange med til forhandlingerne, hvor jeg oplevede Spillerforeningens arbejde som løsningsorienteret og ud fra vores ønsker til den fremtidige aftale. Jeg er stolt af den aftale, vi i faellesskab fik lavet.
Det, Nadia beskriver, må stå for hendes egen regning. Det kan resten af holdet ikke nikke genkendende til