Ekstra Bladet

Bjelland kalder VM-fyring for tarvelig

-

Fodboldspi­lleren Andreas Bjelland har flere gange påpeget, at han er utilfreds med ikke at vaere udtaget til den danske VM-trup.

Forsvarssp­illeren har tidligere udsendt en pressemedd­elelse, hvor han tager afstand fra landstraen­er Åge Hareides beslutning.

Derudover har Bjelland medvirket i en video på Instagram, hvor han sparker lange bolde, og nu udtaler han sig igen om emnet i et interview med Jyllands-Posten. Her beskriver avisen, at Andreas Bjelland oplever, at han er nødt til at taenke på sig selv, fordi han i øjeblikket er uden kontrakt og jagter en aftale med en ny klub.

Ved at spille et godt VM ville den 30-årige tidligere Brentford-spiller eksempelvi­s stå i en bedre forhandlin­gssituatio­n end ved at vaere markedsfør­t som skadet af den danske landstraen­er.

Det er baggrunden for, at han igen offentligt kommentere­r landstraen­er Åge Hareides beslutning om at udelade ham fra truppen på 23 spillere.

– Sommeren skulle bruges på at finde en ny arbejdsgiv­er, og så bliver det udtalt, at jeg ikke kunne vaere klar til at spille 16. juni mod Peru.

– Det er tarveligt at sige, at jeg ikke kunne det, når jeg skal finde mig en ny klub, og jeg skal vise over for andre, at jeg er klar til at spille fodbold, siger Andreas Bjelland.

Kunne ha’ spillet i går

Han oplyser til avisen, at han efter sin egen opfattelse ville ha’ vaeret i stand til at spille gårsdagens kamp mod Mexico.

I videoen på Instagram, som blev lavet sammen med Nicklas Bendtner, der også blev siet fra truppen på grund af en skade, demonstrer­er Bjelland, at han kan sparke lange aflevering­er.

Hareides argument for ikke at udtage Bjelland til VM var blandt andet, at forsvarssp­illeren ifølge landstraen­eren ikke var i stand til at sparke langt med sit venstreben.

Landstraen­er Åge Hareide har ikke ønsket at kommentere Bjellands udtalelser til Jyllands-Posten.

Ritzau

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Andreas Bjelland er stadig godt sur i skralden på Åge Hareide.
FOTO: LARS POULSEN Andreas Bjelland er stadig godt sur i skralden på Åge Hareide.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark