Svenske aebler
– LØB FOR LIVET!
Den så ikke ud af meget, når den lå dér ens hånd. Håndgranaten. Med form som et mindre aeble og vaegt som to af slagsen lod den ikke til at kunne at forvolde meget skade.
Der lød et ’pling’, når jeg kastede den. Den klare, metalliske lyd – som ingen soldater ønsker at høre uden at vaere i daekning bag mindst 25 centimeter tyk cement – var fjederen, som skød sikringsbøjlen vaek. Inde i granaten startede eksplosionstogets rejse.
FJEDEREN HAMREDE
slagstiften ind i faenghaetten, der eksploderede og antaendte forsinkelses-elementet bestående af en sortkrudtstreng.
Sortkrudtet i forsinkelses-elementet var typisk tre-fire sekunder om at braende i bund og antaende detonatoren, som fik granaten til at detonere. Med to gange lydens hastighed spredtes hundredvis af metalfragmenter på størrelse med knappenålshoveder ud i alle retninger.
Fragmenterne var dødelige ud til 15 meter og lemlaestende ud til mellem 30 og 50 meter.
Det lille baest var en effektiv draeber, erfarede jeg, hver gang jeg som soldat kastede en håndgranat.
BRUGEN AF HÅNDGRANATER
i
burde vaere forbeholdt krigens slagmark. Men de små draebere – også kaldet ’aebler’ i bandemiljøet
– er desvaerre en trend blandt kriminelle i vores kaere broderland, Sverige.
Nogle eksempler: I januar cyklede en 63-årig svensker af chilensk oprindelse en tur med sin kone i en forstad til Stockholm og bemaerkede en genstand på jorden. Han standsede og samlede den op. Det var en håndgranat. Den eksploderede, og manden døde på stedet, mens konen overlevede.
Granaten var en såkaldt forsager, hvilket betyder, at den ikke eksploderer med det samme, som den ellers skal, når splinten traekkes.
I OKTOBER SIDSTE
år blev der kastet en håndgranat mod politistationen i Helsingborg som blaeste 40 vinduer ud.
En otteårig britisk dreng mistede livet, da en håndgranat blev kastet ind gennem vinduet til hans sovevaerelse i den svenske by Gøteborg i 2016.
Samme år eksploderede en håndgranat i en restaurant, og i 2015 blev to af slagsen kastet ind på en natklub, der lykkeligvis var mennesketom.
I 2015 blev der også kastet en håndgranat mod en politibil.
OVENSTÅENDE ER BLOT
et mindre uddrag af den sørgelige udvikling, som udspiller sig på den anden side af Øresund, hvor myndighederne ved, at håndgranaterne – typisk modellen M75 – indsmugles fra Balkanlandene.
Efter borgerkrigene i 90’erne er der her adgang til rigelige maengder våben, der indsmugles til Sverige i køretøjer. Det svenske politi formoder, at håndgranaterne ofte leveres gratis som supplement til større bestillinger af automatvåben – for eksempel AK-47’ere.
I 2015 konfiskerede politiet 45 granater, i 2016 var det 55, og 43 styk i 2017. I løbet af disse tre år detonerede 66 håndgranater i offentligheden.
FORDELENE VED AT ANVENDE
håndgranater er åbenlyse. De er relativt lettilgaengelige på det sorte marked, og de er billige, nemme at skjule samt simple at betjene.
Med en militaer-term kan de anvendes i et ’hit-and-run’, hvor granaten blot kastes rundt om et hjørne, over en mur eller ud ad et bilvindue, hvorpå gerningsmanden forsvinder fra stedet.
Og håndgranaten efterlader ikke mange spor, når den er detoneret, i modsaetning til et skydevåben, der ofte efterlader dna-spor og projektiler, som politiet kan bruge i efterforskningen.
FOR AT IMØDEGÅ DENNE
dødelige trend blandt kriminelle har de svenske myndigheder strammet op på lovgivningen omkring smugleri ligesom de har udstedt et amnesti, der tilbyder kriminelle at indlevere deres granater i perioden oktober 2018 til januar 2019 uden at blive retsforfulgt.
Lad os håbe, at det virker.
Som dansker er det nemlig virkelig bekymrende at følge udviklingen i det ellers så fantastiske land Sverige.
Det svenske politi formoder, at håndgranaterne ofte leveres gratis som supplement til større bestillinger af automatvåben – for eksempel AK-47’ere