SMERTE ER UUNDGÅELIGT – lidelse er et valg
Livet er hårdt. Livet giver dig skrammer. Livet er en kampzone og et sted, du får blå maerker. Så derfor er det helt naturligt, at du kommer i smerte.
Smerte er en uundgåelig tilstand, når du lever dit liv. Smerten er også en stor drivkraft. Der er rigtig meget motivation i at vide, at der findes smerte.
Smerte kan få dig til at flytte dig vaek fra det, der gør ondt – og erindringen om smerte kan få dig til at skabe det, der skal til for ikke at stå samme sted, som du gjorde, da det gjorde ondt.
Så på mange måder er smerten en katalysator og en kaempe drivkraft til mere liv og mere livskvalitet.
Smerte er en kickstarter til at flytte hånden fra kogepladen og saette den under den kolde hane, flytte dig fra det, du er traet af, og udføre den healing, der skal til.
har haft en eneste klient i mit terapirum, som ikke er kommet på grund af en smerte og med ønsket at laere, hvordan de ikke får det sådan igen.
Det er et fantastisk sted at vaere. Så hurra for smerten. Modsat lidelse. Lidelse er der ingen vaekst og drivkraft i. Når du lider, lider du, fordi du ikke bruger smerten som katalysator.
Du lider, når du bruger din smerte som en årsag til at ’have lov’ til at saette dig på lidelsens taburet og igen og igen berette om, hvor svaert det er for dig, fordi du har hånden på kogepladen.
Det er her, alle dine offerhistorier saetter ind, og her, du rent kognitivt – dvs. via dine tanker – skaber en grundlaeggende overbevisning om, at livet er saerligt hårdt for netop dig.
Nej, livet er hårdt. Livet giver dig smerte. Men lidelse, det er et valg.
Vi kan altid som frittaenkende individer forholde os til vores smerte og vaelge at fjerne hånden fra kogepladen, så smerten stopper.
det kan vaere rigtig svaert at se, hvor smerten kommer fra, når den er viklet ind i et dagligdags liv, hvor de daglige rutiner og vaner gør, at det at have hånden på kogepladen bliver noget, der bare gør ondt som en kontinuerlig tilstand, og mange glemmer helt over tid, at man bør flytte hånden.
Men smerten kender de fleste. Afsavn, utryghed, usikkerhed og ked af det-hed er følelser, der alle fortaeller, at du har en smerte, du ikke tager dig af.
Men åh, det at skulle – for det første finde ud af, hvor smerten opstår, for det andet at skulle gøre noget ved det og ikke mindst for det tredje stå i de konsekvenser, der kommer af at handle på smerten – er tit og ofte alt for svaert i en hverdag, der kører med 180 km/t. og hvor det at skulle slippe sin afhaengighed af det, der giver smerten, kan vaere helt uoverskueligt.
Så hvad er det, jeg siger? Jeg siger, at du ikke kan undgå smerte. At lidelsen er historiefortaellingen om smerten. At lidelse fastholder dig i en offerrolle. At smerte er graenseoverskridende at aendre på, fordi det har konsekvenser. At smerte er en katalysator for vaekst. Og at lidelse giver grobund for negative overbevisninger.
De negative overbevisninger er en billet direkte ind og en forringet livskvalitet.
Så hvad gør du? i offerfollen
grundsaetning siger, at det er dine tanker, der skaber dine følelser, og dine følelser, der afgør dine handlinger. Dine handlinger bliver resultatet af dine tanker, og dette resultat kunne man kalde dit liv. Så det starter med dine tanker.
Kig på det, der er svaert. Taenk over det. Forhold dig til det. Hvor opstår smerten? Hvad mangler du for at kunne daempe smerten? Hvor er du i underskud? Hvad handler det om?
Når du har fundet kimen til din smerte, så vid, at det ikke er smerten og de følelser, der følger med, der ødelaegger dit liv, det er alt det, du gør for ikke at forholde dig til det.
Alt det sukker, alkohol, arbejde og brok, du kommer ovenpå for at vaere fri for at skulle forholde dig til din smerte. Det kan jo interessant nok føles helt lettende at tale om, hvor traels det er at vaere i smerte, men åbenbart ikke lettende nok til at ville gå vejen for at fjerne den. Lige der opstår din lidelse.
Så når smerten er der, skal den fikses der, hvor det bløder og ikke via snak, sukker og alkohol.
men det er dit det handler om. Det er så afgørende for din livskvalitet, hvordan du forholder dig til din smerte. Det allerletteste er blot at gå udenom og bruge den som syndebuk for, at du ikke kan det, du ville ønske, du kunne ... men det er dig, der snyder dig.
Bliv opmaerksom på, hvilken retning dine tanker går i. Vid, at du kan starte på en frisk hver ny dag.
Vid, at det at vaere til stede i nuet og rent kognitivt (tankemaessigt) tage beslutninger, der er anderledes end dem, du tog i går, vil give dig et andet resultat. Nuet er reelt det eneste, du har. I går er fortid
– i morgen er stadig kun et løfte.
Men nu. Lige nu, hvad vaelger du at taenke om din smerte? Skal du gøre noget for at heale den – eller skal du fortaelle endnu en historie om, hvor hårdt det er for dig?
Du bestemmer. Det er dit valg. Det er dit liv.
liv,