Ekstra Bladet

GENIETS SVANESANG

VM i Rusland bliver sidste gang, Andrés Iniesta beriger slutrunder­ne med sit ekstraordi­naere talent

- POUL FERDINAND pf@eb.dk

Et hurtigt blik på Spaniens VM-bejlere afslører vanen tro en imponerend­e raekke af superstjer­ner.

Isco, Sergio Ramos, David Silva og Sergio Busquets er alle navne, der får angstens sved til at pible frem på modstander­nes pander.

Men ingen nyder samme status hos ’La Roja’ som det lille midtbanege­ni ’Don Andrés’ – bedre kendt som Andrés Iniesta.

Playmakere­n med den magiske spilforstå­else og de guddommeli­ge aflevering­er har om nogen tegnet det spanske landshold i den gyldne periode siden 2008. Og mens andre legender som Xavi og Puyol er faldet fra, er Iniesta bare blevet ved.

125 landskampe, to EM-titler, et verdensmes­terskab og ikke mindst rollen som matchvinde­r med den enlige scoring mod Holland i 2010 er det blevet til, men nu naermer enden sig.

Det ser så let ud

FC Barcelona bliver efter VM skiftet ud med japanske Vissel Kobe, og slutrunden i Rusland bliver den internatio­nale afsked med Andrés Iniesta.

Her er målet endnu en titel til samlingen, og trods de 34 år er han stadig holdets absolutte hovedperso­n.

– Vi kender alle Andrés’. Han får alt til at se så let ud, men han er den eneste, som kan gøre det. Når du ikke ved, hvad du skal gøre, skal du bare give bolden til ham. Du ved, at han ordner det, lyder rosen fra midtbaneko­llegaen Koke.

Spanien og Iniesta kommer dog ikke sovende til førsteplad­sen i Gruppe B, for den iberiske rival Portugal kommer til Rusland som regerende europamest­re sammen med stadigt brandvarme Cristiano Ronaldo.

Målmaskine­n fra Madrid fortsaette­r med at genopfinde sig selv på fodboldban­en, men selvom han råder over fodboldver­denens måske allerbedst­e fysik, synes det sandsynlig­t, at Rusland også for ham bliver det sidste VM.

Cristiano Ronaldo har kun tre mål på sit VM-cv, inden det går løs i Rusland, og det er helt sikkert et antal, han braender for at forbedre.

I Qatar vil han vaere 37 år, og det måske lige i overkanten. Selv for et pragteksem­plar som portugiser­en er det i den tunge ende, så mon ikke, han vil forsøge at saette et varigt aftryk i VM-historien, mens han kan?

 ?? FOTO: AP ?? Kronen på vaerket for Iniesta var, da han førte Spanien til VM-pokalen i 2010.
FOTO: AP Kronen på vaerket for Iniesta var, da han førte Spanien til VM-pokalen i 2010.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark