Stakkels Joachim
Jeg har faktisk ondt af prins Joachim og prinsesse Marie, for de kaemper en kamp, de aldrig kan vinde. Taenk på kong Frederiks bror, arveprins Knud. Der er ikke mange, der husker ham i dag, men det var dronning Margrethes onkel. Hele sit voksne liv blev han gjort til grin.
Hvis jeg var mor eller bror til Joachim, så ville jeg finde på en nådig løsning, så det arme menneske og hans lige så arme kone kunne få et lykkeligt liv.
JEG VED IKKE HELT,
hvorfor prins Joachim virker som en klodsmajor. Men selvfølgelig var det ikke godt, at han smuttede med pengene fra Schackenborg i Sønderjylland og tillod sig at leve et helt andet liv end det, hans mor havde bestemt.
Men så har han altså også et ikke
charmerende helt vaesen. Det oplevede jeg som journalist for Ekstra Bladet, da Joachim som helt ung holdt pressemøde på Schackenborg, hvor vi var mange journalister, der blev vist rundt.
Jeg var så begejstret for stedet – og for at høre hans foredrag om kornet tog jeg et skridt ind i marken, hvilket fik ham til at standse sin tale, rykke sig truende ind på mig og råbe vredt efter mig.
Skilsmissen fra Alexandra og en efterfølgende drukperiode gjorde det ikke nemmere for ham at blive en populaer person i kongehuset ...
MEN SÅ KOM
lille, flittige, franske Marie, der pukler rundt til maerkelige opgaver.
Hun arbejder mere end Joachim, garanteret af kaerlighed, men hun bliver alligevel kun nummer to efter Mary.
Hvor må det vaere hårdt at skulle leve op til det powerpar – Mary og Frederik – isaer hvis de to brødre i forvejen ikke har det saerlig godt sammen.
De to brødre har haft en fuldstaendig forkvaklet barndom, og det vil praege dem begge resten af livet – også kronprins Frederik er maerket, selv om det nu efter 50 år går lidt bedre.
I DISSE UGER
– efter den vellykkede 50-års fødselsdagsdag – er jagten gået ind på Joachim, der allerhelst ville have undvaeret den fødselsdag. Der må man dog spørge sig selv: Hvorfor?
Vi kender nok i de fleste familier, at søskende ikke har et naert forhold, og der er mange grunde, men så kan man i det mindste selv vaelge, hvordan man tackler det.
Men det kan Joachim ikke.
Jeg tror, at hvis jeg var hans mor, ville jeg have dårlig samvittighed, for et eller andet er da gået galt, når de to drenge har det så svaert med livet og hinanden .
JEG VILLE LADE
Joachim vaere i fred. Vil han ikke vaere med til at hylde sin bror, så skader det ikke kongedømmet i Danmark.
Han havde fundet en lille undskyldning med noget veteran-race i Aarhus ...
Han kunne bare ikke klare den dag med en bror, han har det dårligt med, og hvem ved, måske også en mor?
Jeg er så gammel, at jeg en gang interviewede arveprins Knud på hans sommerresidens, Klitgården i Skagen – det var et ynkeligt besøg.
Han drak fra morgen til aften, og det fortalte han åbenlyst, men jeg skrev det ikke. ’Når jeg ikke drikker, sover jeg’, sagde han, ’for der er ikke noget ved at vaere nummer to’.
Hvis Danmark er så glade for kongehuset, så vaerdsaet dog også prins Joachim! Vent ikke til efter hans død – som det skete med hans far, prins Henrik.
Vi kan godt få ham til at blomstre, tror jeg, for der skal såmaend ikke så meget til.
Margrethe og Frederik skal også give en hånd med og sørge for, at han får nogle opgaver i livet, der ikke bare er det dumme militaer.