Så smart er dna-registeret
Under efterforskningen af voldtaegten i Hornbaek og den gamle sag fra Søsum har dna hjulpet politiet til at sigte den 41-årige mand fra Nordsjaelland.
Det Centrale dna-profilregister trådte i kraft 1. juni 2000, og siden da har der vaeret over 30.000 matches, fremgår det af politiets hjemmeside.
At der har vaeret 30.000 matches betyder dog ikke, at der er blevet opklaret 30.000 sager. Det kan også skyldes, at der er en del matches fra spor til spor. Det kan vaere sager, hvor flere forbrydelser kan forbindes, men man ikke kan finde en gerningsmand.
For at få et match har politiet matchet nye spor med gamle spor, nye spor med kendte gerningsmaend eller nye personer med gamle spor.
Amagermanden faeldet
Sammenlagt er der dna-profiler fra mere end 110.000 personer. Desuden ligger der godt 40.000 dna-profiler fra spor på gerningssteder, som politiet ikke har kunnet forbinde med en identitet, har Ekstra Bladet tidligere skrevet.
Politiets største fangst med dna-teknik er sagen om Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, der afsoner livsvarigt faengsel.
Lychau Hansen blev faeldet for to kvindedrab og fire forhold af voldtaegt begået i løbet af 20 år, da han efter en voldtaegt i en haveforening på Amager tabte sit brugte kondom under blev afsløret. flugten og
Fingeraftryk stadig bedre
Bevismaessigt vejer dna dog ikke lige så tungt som et fingeraftryk.
– Dna er et fantastisk indicie-bevis, isaer når vi opnår den største sandsynlighed på 1til 1.000.000, men det kan ikke stå alene. Vi skal stadig finde andre beviser, har drabschef i Københavns Politi Jens Møller tidligere sagt til Ekstra Bladet.