Deftones rasede om kap med elementerne på Copenhell
Tonemestre i modvind
Deftones Helvíti, Copenhell, i går BBBB
Copenhells rituelle blanding af kranier, djaevlehorn og cowboyveste kan af og til virke så forudsigeligt bøvet, at det bliver traettende, og derfor ankom anderledes sofistikerede Deftones på den klichétunge festivalplads som et frisk pust med kulingstyrke.
30 år inde i en respektindgydende karriere er slaenget fra Sacramento stadig et enestående ensemble, der på forbløffende vis fortsat løber på scenen med blikke som teenagere, der er stukket af hjemmefra.
Svaere betingelser
Deftones tog hårdt fat fra start med blandt andet en intenst spruttende ’Be Quiet and Drive (Far Away)’, men trods spjaettende energiudbrud tabte de flere gange grebet i en anseelig skare ved hovedscenen i det 70 minutter lange saet.
Kvintettens eksperimenterende metalhybrid indlemmer elementer fra støjrock, hardcore og sågar hiphop, og selv med tordenvolumen havde de graensesøgende toner svaere arbejdsbetingelser i et lydbillede, der flakkede noget i sidevinden.
Deftones blaeste lidt ud af fokus, men i vanlig stil brølede, skreg, hylede, hvaesede og sang fantastiske Chino Moreno som en saerdeles fokuseret mand, der havde tilbragt fire timer på et bibliotek og nu endelig kunne komme til at kaefte op.
Hen over hovedet
Generelt virkede det, som om en betragtelig del af amerikanernes ret kraevende repertoire gik hen over hovedet på heavy-folket
Gruppen blev ivrigt tiljublet på de forreste raekker, men