Ekstra Bladet

VM’s VARmeste udfordring­er

-

I fire år har en hel fodboldver­den glaedet sig til slutrunden.

Men hidtil er frygten for, at eksperimen­tet med den nye video-teknologi ville stjaele billedet til den største fodboldfes­t på kloden, desvaerre blevet bekraeftet igen og igen.

I Danmark føler vi os naturligvi­s ramt hårdt, fordi Yussuf Yurary Poulsen to gange er blevet fanget af videodomme­rne i Moskva, men vi er ikke alene.

Brasilien har klaget over, at der ikke blev dømt frispark mod Miranda, da Schweiz udlignede i førsterund­e-kampen, og generelt har kritikerne suveraent overdøvet de stemmer, som fastholder, at VAR fungerer.

Her er nogle af de mange problemer, som VAR har ført med sig.

1

Alt for mange straffespa­rk

Videodomme­rnes saerlige fokus på duellerne i felterne er i gang med at forvandle fodbolden til én lang straffespa­rkskonkurr­ence. Inden 2018 var rekorden for flest dømte straffespa­rk ved en slutrunde 18. Det tal bliver formentlig overgået, allerede inden gruppespil­let er overstået.

2

Tilfaeldig­hederne råder

Det er meget vanskeligt at få øje på linjen i brugen af VAR. Hvorfor reagerer dommerne i Moskva kun i nogle situatione­r? Yussuf Poulsen er blevet ramt to gange, mens spillere som Harry Kane og Simon Kjaer er blevet flået i graesset uden en reaktion.

3

Flere billige frispark

Fodboldspi­llet er trods alt stadig en kontaktspo­rt, hvor det er tilladt at røre hinanden. Men i moderne fodbold er tendensen, at voksne maend ryger i jorden ved selv minimale berøringer. Den udvikling bliver forstaerke­t med VAR, fordi tv-billederne får kontakten til at se vaerre ud end i realtid.

4

Ser kun på straffespa­rk i felterne Videodomme­rne har tilsynelad­ende fået instrukser om kun at se på situatione­r, hvor der bliver begået forseelser mod angribere i feltet. Der blev ikke tegnet firkanter i luften, da brasilians­ke Miranda blev skubbet i ryggen, eller da argentinsk­e Otamendi høvlede bolden i hovedet på en kroat.

5

Draeber charmen og glaeden på tribunen Pludselig skal tilskuere og tv-seere indstille sig på, at der kan blive dømt, laenge efter at en situation er afviklet. Ved VM er der flere gange blevet dømt straffespa­rk med 30 sekunders forsinkels­e, og på klubniveau ved man aldrig, om en scoring taeller eller ej.

6

Flere mål ved dødbolde

Dødbolde har altid vaeret et vigtigt element i fodbold, men med video-teknologie­n er betydninge­n blevet ekstremt. Antallet af straffespa­rk allerede øget med mere end 130 procent ved VM, og i alt er hele 50 procent af alle mål i Rusland nu scoret efter dødbolde.

7

Følger de overhovede­t reglerne?

Før VM forlød det, at VARdommern­e ikke skulle blande sig i fifty-fifty-situatione­r. ’Øjet i det høje’ skulle kun skride ind, når dommeren på banen missede klare lovovertra­edelser. Men den hensigt er ikke efterlevet, og så godt som alle VAR-domme har vaeret genstand for hidsig debat.

 ?? FOTO: AP ?? Australien­s Joshua Risdon rammer Frankrigs Antoine Griezmann, og VAR kommer for føste gang i funktion under dette VM. Griezmann scorede selv på det efterfølge­nde straffespa­rk.
FOTO: AP Australien­s Joshua Risdon rammer Frankrigs Antoine Griezmann, og VAR kommer for føste gang i funktion under dette VM. Griezmann scorede selv på det efterfølge­nde straffespa­rk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark