OPPORTUNISTEN
DET GIK som frygtet ved valget i Tyrkiet. Recep Tayyip Erdogans AKP-parti satte sig på magten sammen med koalitionspartneren, det staerkt nationalistiske og Europa-kritiske parti MHP.
DENNE gang vandt Erdogan valget ved at slå på de nationalistiske toner. Tidligere tog han udgangspunkt i konservativt islam. Han stikker fingeren i
og ser, hvad der passer til lejligheden. Det vejret kaldes også opportunisme.
PÅ BUNDLINJEN handler det alene om at bevare magten, og det gør Erdogan. Mere og mere egenrådigt.
HAN HAR ledet Tyrkiet som premierminister og praesident i 16 år. Ved valget i søndags reddede han sig en ny femårig periode som praesident, og den kan fordobles, således at han kan sidde frem til 2028.
ERDOGAN har som få andre europaeiske ledere sikret sig en magtbase, hvorfra han stort set kan saette demokratiet ud af spil. VED EN folkeafstemning sidste år vedtog den tyrkiske befolkning en forfatningsaendring, der flytter
praesistore dele af magten fra parlamentet til dentembedet. I ROLLEN som praesident kan Erdogan blandt andet vedtage dekreter uden om parlamentet, udpege regeringsmedlemmer på egen hånd og selv udnaevne højesteretsdommere.
I FORVEJEN har den tyrkiske leder sat den frie presse ud af spillet. Alle kritiske medier er lukket, og
har måtutallige journalister sidder faengslet eller tet flygte fra landet.
DET SAMME gør sig gaeldende med oppositionens politikere. Erdogan har reelt drevet klapjagt på sine modstandere, og han har sine fangarme ude overalt i Europa.
SIDEN DET underlige kupforsøg i 2016 har Erdogans parti strammet grebet om den tyrkiske befolkning,
hjemlandet. I de fleste euog det gaelder ikke kun i ropaeiske lande har det tyrkiske praesidentkontor en stikkerlinje. Også i Danmark, hvor tyrkere kan angive regeringskritiske dansk-tyrkere.
Erdogan har reelt drevet klapjagt på sine modstandere, og han har sine fangarme ude overalt i Europa
ERDOGAN er på mange måder en skidt og brovtende karakter, men han er ikke urørlig. Han kan ikke overleve økonomisk, hvis han afbryder alle bånd til
ofte maler et billede af som det Europa, som han en hovedfjende.
DEN tyrkiske befolkning fortjener en bedre leder end Erdogan. Hvis forholdene skal forbedres, er EU og USA’s bedste våben økonomisk pression. Uden for eksempel den massive turisme ville Erdogans pengekasse bløde.