Ekstra Bladet

Fire unge sigtet

- SUNE FISCHER fish@ eb.dk

Fire unge blev i går varetægtsf­ængslet i foreløbigt fire uger.

Det oplyser Steffen Th. Steffensen, souschef ved afdelingen for organisere­t kriminalit­et, Københavns Politi.

De fire, der har anden etnisk baggrund end dansk, sigtes for medvirken til drabsforsø­g på tre unge, der blev ramt af skud. Det skete om aftenen 20. juni.

Efter episoden blev de tre ramte, der er 19, 21 og 22, bragt til hospitalet. Ingen af dem var dog i livsfare.

De fængslede er 25, 24, 22 og 21 år.

Hvilken rolle politiet nær- mere bestemt mener, at de fire har haft ved skyderiet, er ukendt.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor vil politiet ikke oplyse nærmere om anholdelse­n.

I forbindels­e med sagen har politiet også anholdt en femte mand. Han er 18 år og sigtes for besiddelse af 13,3 kilo hash.

Flere skyderier

Der har den seneste tid været flere skyderier i Husum og Rødovre.

Politiet har tidligere oplyst, at man mener, at der en konflikt mellem to grupper – en fra Husum og en fra Rødovre.

– De anholdte er nogle, som har relation til eller er en del af den ene gruppering ude i Rødovre, siger Torben Svarrer, chef for afdelingen for organisere­t kriminalit­et, Københavns Politi.

Konflikten skyldes mulig- vis, at der er blevet stjålet et stort parti hash på 100 til 200 kilo.

De fem sigtede blev anholdt tirsdag formiddag på to forskellig­e adresser i Rødovre, oplyser Torben Svar- rer. Han kan bestemt ikke udelukke, at politiet vil anholde flere i forbindels­e med skyderiern­e, oplyser han.

Han ønsker ikke at uddybe sagen yderligere.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Tre blev lettere såret, da der om aftenen 20. juni blev affyret skud imod dem på Gadelandet i Husum.
FOTO: KENNETH MEYER Tre blev lettere såret, da der om aftenen 20. juni blev affyret skud imod dem på Gadelandet i Husum.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark