Ekstra Bladet

JEG HÅBER, HAN MÆRKEDE,

Ali fandt sin døende ven i blodpøl på vej i sommerpara­dis

- METTE PEDERSEN CAMILLA MARIE NIELSEN cama@ eb.dk; mepe@ eb.dk

Han tror først, en fuld mand er faldet om midt på vejen. Men så ser han blodpølen – noget er helt galt. Ali smider bilen ind til siden og løber hen for at hjælpe. Idet han tager fat i manden og vender ham, ser han et kendt ansigt: Det er hans ven.

– Vi har kendt hinanden siden skoletiden, så jeg gik jo i chok. Han blødte voldsomt og havde slået baghovedet, fortæller Ali til Ekstra Bladet.

– Jeg spurgte, hvad der var sket og sagde til ham: ’ Bare rolig, jeg er hos dig – jeg er hos dig.’ På det tidspunkt var hans øjne åbne, og han kiggede på mig, men han kunne ikke sige noget – han kæmpede for at trække vejret. Jeg håber bare, han mærkede, at jeg var der.

Det er Ali, der ringer 112 mandag klokken 20.31 fra Carl Bødker Nielsens Vej i Hornbæk i Nordsjælla­nd. På det tidspunkt ved han ikke, hvad der er sket med vennen.

Men klokken 22.47 samme aften anholder Nordsjælla­nds Politi en 32- årig mand fra Helsinge og sigter ham for drab på den 39- årige mand. Ifølge politiet slog han offeret flere gange i hovedet med en stavlygte – med så voldsom kraft, at offeret døde.

Under grundlovsf­orhøret tirsdag betegnede anklageren den 32- årige som en ’ rival’ til offeret, og den an- holdte har ifølge politiet selv forklaret, at jalousi i forbindels­e med en fælles kvindelig bekendt var årsag til handlingen. Han nægter sig dog skyldig i drab. Både offeret og den formodede gerningsma­nd har danske nav- ne.

Grundlovsf­orhøret blev holdt for lukkede døre, men dommeren valgte at fængsle den 32- årige frem til 31. juli på begrundet mistanke om drab og ’særlig bestyrket mistanke’ om vold med døden til følge. Den sidste formulerin­g bruges sædvanligv­is kun, hvis den sigtede har erkendt forholdet, men det vil hverken politi eller anklager bekræfte, om han har.

Overfaldet skete på åben gade i Hornbæk. Den nordsjælla­ndske by er kendt som et sommerpara­dis, og alt åndede da også fred og ro, da Ekstra Bladet i går besøgte området, der primært består af parcelhuse omkranset af ligusterhæ­kke.

På vejen, hvor den 39- årige blev fundet, er der stadig store, mørke pletter i asfalten, men man skal vide, hvad der er sket, for at forstå, at det er plamager fra blodpølen, som er blevet vasket væk.

I vejkanten står et enkelt lys og brænder sammen med et par planter. Og så ti røde roser. De er fra Ali. Som en sidste respekt – en tak for deres venskab.

De to er jævnaldren­de og født og opvokset i Nordsjælla­nd. I tiende klasse kom de begge på en efterskole på Bornholm.

– Vi var nok lidt nogle unge rødder, men vi blev rigtig gode venner derovre. Vi var sammen hele tiden og hang også rigtig meget ud det første års tid, efter vi kom tilbage, husker han.

Som tiden gik, gled de to fra hinanden – valgte hver deres livsbane – men for nogle år siden mødtes de tilfældigt i Hornbæk og fandt ud af, at de boede tæt på hinanden – den 39- årige i et rækkehus kun 500 meter fra Alis hus.

– Det betød jo, at vi begyndte at rende ind i hinanden i Brugsen og den slags, og så sludrede vi altid om, hvordan det gik, røg en smøg sammen og udvekslede gode minder. For nogle måneder siden fortalte han også, at han havde fået en kæreste.

Ali er stadig tydeligt berørt af sin vens død, da Ekstra Bladet møder ham. Natten til i går sov han slet ikke, og tankerne er hos vennens mor og lillebror. Han beskriver den 39- årige som en stille og rolig fyr, som aldrig var sur eller aggressiv.

– Jeg havde nok været lidt mere cool, hvis det ikke havde været en, jeg kendte. Og på en måde, ville jeg ønske, det ikke var mig, der havde fundet ham. Men på den anden side er det godt, hvis han fornemmede, at der var en ven hos ham til det sidste. Det håber jeg også, hans familie får at vide.

– Jeg følte, vi havde en kontakt i de der ti sekunder, han kiggede på mig.

– Jeg håber, skæbnen ville, at jeg var der.

Offerets familie har ikke ønsket at kommentere sagen over for Ekstra Bladet.

Jalousi i forbindels­e med en fælles kvindelig bekendt var årsag til handlingen

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Forgæves
To deltidsbra­ndmænd ydede førstehjæl­p, og der blev tilkaldt hjælp lynhurtigt, men den 39- åriges liv kunne ikke reddes.
FOTO: KENNETH MEYER Forgæves To deltidsbra­ndmænd ydede førstehjæl­p, og der blev tilkaldt hjælp lynhurtigt, men den 39- åriges liv kunne ikke reddes.
 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? – Han var en god fyr. Altid glad, fortæller Ali om den 39- årige. Han ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn og ansigt.
FOTO: MOGENS FLINDT – Han var en god fyr. Altid glad, fortæller Ali om den 39- årige. Han ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn og ansigt.
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Den 39- årige bliver erklæret død på stedet af en læge.
FOTO: KENNETH MEYER Den 39- årige bliver erklæret død på stedet af en læge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark