Ekstra Bladet

To våben dræbte 16- årig

Dreng blev skudt med revolver og pistol

- KRISTIAN KORNØ kkr@ eb.dk

Politiet har offentligg­jort billeder af de to drabsvåben, som blev brugt til at slå den kun 16- årige Servet Abdija ihjel i Ragnhildsg­ade på Østerbro 16. oktober sidste år.

Det drejer sig om en Colt Cobra kaliber 38- revolver og en 9 mm Zastava- pistol.

Politiet kan af hensyn til den videre efterforsk­ning ikke fortælle, hvor og hvordan våbnene er fundet, fortæller efterforsk­ningsleder Hans Erik Raben.

Peger mod Sverige

– Det er noget af det, gerningsma­nden skal fortælle os, når vi får fat i ham. Vi har rigtig meget at arbejde videre med, men vi går ud med pistolerne nu, fordi vi gerne vil vide, om der er nogen, der har efterspurg­t de her våben, eller om nogen ved, hvem der har solgt dem eller haft dem tidligere, siger han.

Drabsvåbne­ne må have været gennem mange hænder, da de er af ældre dato. Zastava- pistolen er fra 1988 og Colt’en er endnu ældre.

– De kriminal- og våbentekni­ske undersøgel­ser har med sikkerhed fastslået, at det er disse to våben, gerningsmæ­ndene anvendte til drabet på Servet Abdija, men det har i forbindels­e med efterforsk­ningen desværre endnu ikke været muligt at konstatere, hvorfra våbnene stammer, siger efterforsk­ningsleder­en.

– Der er noget i vores efterforsk­ning, der gør, at vi kigger i retning af Sverige – uden at jeg kan konkretise­re dette af hensyn til efterforsk­ningen. Vi håber med offentligg­ørelsen af fotos af våbnene, at vidner med kendskab til personer, der har haft våben af de nævnte typer og mærker i deres besiddelse eller adgang til sådanne – både herhjemme og i Sverige – vil rette henvendels­e til Københavns Politi, siger Hans Erik Raben.

Skudt efter fodbold

Drabet på Servet Abdija skete, da drengen kom hjem til Ragnhildsg­ade 48 mandag 16. oktober 2017 ved 21- tiden sammen med flere kammerater, efter at de havde spillet fodbold på Tagensbo Skole på Magisterve­j.

Den 16- årige blev råbt an af flere gerningsmæ­nd – vidner siger mellem to og fire – som straks efter skød på ham med en serie skud.

Morderne ventede på ham

Drengen blev ramt kl. 21.05 af cirka seks skud, siger politiet.

Det har tidligere været fremme, at gerningsmæ­ndene ventede på, at den unge mand skulle komme hjem.

 ?? POLITIFOTO ?? Den 16- årige blev ramt af cirka seks skud fra disse to våben, en amerikansk Colt-revolver ( tv.) og en jugoslavis­k Zastava- pistol.
POLITIFOTO Den 16- årige blev ramt af cirka seks skud fra disse to våben, en amerikansk Colt-revolver ( tv.) og en jugoslavis­k Zastava- pistol.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark