Ekstra Bladet

Det var ikke med vilje

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

Det var ikke med vilje, at en 27- årig Bandidos- rocker dræbte en 21- årig mand med et enkelt skud i brystet fra en Smith & Wesson- revolver.

Det mener anklagemyn­digheden, der nu har tiltalt rockeren for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigh­eder og våbenbesid­delse. Straffen går op til otte års fængsel.

Skyderiet skete 5. oktober sidste år mellem kl. 20.45 og 20.54 på en p- plads ved Kirkebjerg Søpark i Brøndby.

Den 21- åriges bror var også til stede, og han kørte sammen med Bandidosro­ckeren den fatalt kvæste- de mand til Glostrup Hospital, hvor han blev erklæret død.

Ifølge tiltalen fik Bandidos- rockeren og en 21- årig ven derefter travlt med at bortskaffe revolveren, der blev kastet væk på Vestvolden. De to tiltalte sidder begge varetægtsf­ængslet.

Meldte sig selv

Knap to døgn efter drabet meldte den 27- årige sig til politiet for at forklare, at der var tale om en ulykke. Han blev varetægtsf­ængslet, sigtet for drab, men anklagemyn­digheden har nu vurderet, at det var uagtsomt.

De nærmere omstændigh­eder kommer først frem under retssagen, der kører over fem dage fra 12. juli. Dommen falder 3. august.

Politiet har blandt andet foretaget en rekonstruk­tion af skyderiet ud fra forklaring­er fra den tiltalte og den dræbtes bror og de kriminalte­kniske undersøgel­ser. Rekonstruk­tionen bliver vist på video i retten.

Desuden er der indkaldt en række vidner, herunder den dræbtes bror, som var på stedet.

Politiet fandt efterfølge­nde Smith & Wesson- revolveren på Vestvolden.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Det 21- årige offer blev kørt på hospitalet i denne bil af sin bror og den 27- årige Bandidos- rocker, der nu er tiltalt for uagtsomt manddrab.
FOTO: KENNETH MEYER Det 21- årige offer blev kørt på hospitalet i denne bil af sin bror og den 27- årige Bandidos- rocker, der nu er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark