Ekstra Bladet

@techtiktak

Nødhjælp til wi- fi: Du gør det helt forkert NETFORBIND­ELSE: Det er ofte dig, der er noget i vejen med, når dit internet svigter

- PR- FOTO

Det er nok et af de emner, jeg fortsat får flest henvendels­er om fra både kolleger og gode læsere: wi- fi.

– Hvordan får jeg det til at virke? Det er ustabilt og hopper hele tiden af.

– Jeg er ved at blive vanvittig, kan en typisk kommentar være.

Kæmper med naboen

Inden vi kaster os over rådene, er det dog vigtigt at forstå de ting, der for alvor smadrer din wi- fi- forbindels­e.

Det gør du nemlig selv og nogle gange i kombinatio­n med en router, der slet ikke kan klare kampen mod de mange andre routere i dit kvarter.

Og jeg forstår godt, når dit næste spørgsmål så er, hvorfor man ikke bare bygger wifi- routere, som virker, selv når du sætter dem ind under sengen eller på en hylde i klædeskabe­t.

Sæt routeren fri

Selvom producente­rne kæmper for at sælge dig netop sådan en ’ mirakel- router’, er svaret simpel fysik. Radiobølge­r, der skal trænge gennem din seng eller flere vægge, svækkes.

Derfor kan det være afgørende for din forbindels­e, at du får støvet din router af og trukket den ud i friheden.

Sæt den i stedet højt på et skab eller på sin egen hylde, hvor den kan sende og modtage signaler friere.

Alene den handling vil i mange tilfælde skabe en langt mere stabil forbindels­e og løse de wi- fi- problemer, du har i dag.

Du kan også få glæde af at opdatere din eksisteren­de router til nyeste software. Eller bare det at genstarte den kan vise sig at være en mirakelkur.

Vælg en mesh router

Som nævnt har kampen med andre wi- fi- routere også en betydning. Selv med den bedste placering kan signalet blive alvorligt svækket af, at din router ikke er klog nok til at sende på de frekvenser og med den styrke, der er brug for, netop hvor du bor.

Hvis dine forsøg på at placere routeren rigtigt er forgæves, skal du derfor på jagt efter en router, der automatisk kan tage kampen op, for at dine enheder får det bed- ste signal. Og her ligger næste problem så.

Markedet for routere er nemlig fyldt med producente­r, der alle lover, at de har den bedste løsning.

Mit råd er, at du aldrig køber for billigt. Forvent at betale i hvert fald 1500 kroner, men også mere for en moderne router, der kan det, som du har brug for.

Uanset størrelsen af dit hjem mener jeg også, at du bør overveje at investere i en såkaldt mesh router. Fordelen ved den er, at du kan sprede flere enheder rundt om i hjemmet, der giver dig et stærkere signal overalt, men med samme brugernavn og password.

Derfor kan det være afgørende for din forbindels­e, at du får støvet routeren af og trukket den ud i friheden

Vi har tidligere testet og anbefalet Google WiFi, hvilket vi fortsat gør.

Men også Jensen Omni Mesh har fået gode anmeldelse­r og er værd at tjekke.

 ??  ?? Her er det Googles mesh router, der er sat op det helt rigtige sted i hjemmet: højt på et skab, hvor signalet bedre kan fordele sig, end hvis den stod under en seng eller inde i skabet.
Her er det Googles mesh router, der er sat op det helt rigtige sted i hjemmet: højt på et skab, hvor signalet bedre kan fordele sig, end hvis den stod under en seng eller inde i skabet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark