Ekstra Bladet

Mads og Caroline over for hinanden

-

LONDON ( Ekstra Bladet): Navnemæssi­gt kan det næsten ikke blive større i sportssamm­enhæng. Og sjovt nok er der knyttet venskaber på kryds og tværs mellem familierne Laudrup og Wozniacki.

Det hele startede hos Mads og Caroline, der som helt unge trænede og spillede mixed double sammen. Nu står han med TV3- mikrofonen på Wimbledon og skal interviewe sin veninde.

– Det er meget sjovt. Han har jo selv spillet tennis, så han har lidt forstand på det, siger Caroline, der også er gode venner med Mads’ lillebror Andreas og nær veninde til Pauline, der er gift med Andreas.

– Siw og Michael er også supersøde, så jo, familierne kender hinanden godt.

Mads Laudrup startede i HIK som femårig og kom senere på U14- tennisland­sholdet. Han valgte fodbolden fra i en periode, men han savnede holdkammer­aterne og vendte tilbage.

– Det var mere et socialt end sportsligt valg, forklarer han, der kort efter fik sin første af 29- ulandskamp­e med knopper under skoene.

– Jeg var relativt god til tennis, men ikke blandt de bedste til fodbold, siger han og afviser, at hans valg kostede en karriere i den ene af sportsgren­ene.

– Caroline manglede gode træningsmo­dstandere den- gang, så Piotr ringede en gang om ugen til min mor, så vi kunne træne. Vi spillede mixed double sammen i halvandet år. Så det var os to, der lærte hinanden at kende først, forklarer han med et smil.

Og nu skal de to så være profession­elle, når de står overfor hinanden.

Det er meget sjovt. Han har jo selv spillet tennis, så han har lidt forstand på det

– Det er da en lidt mærkelig situation. Jeg var i Eastbourne i sidste uge for at lave noget optakt, og der stod vi nok og famlede lidt. Men det er jo det, jeg laver, og hun kender min rolle, siger Mads Laudrup, der besøger Wimbledon for første gang:

– Da Camilla Martin godt ville holde lidt ferie, tog det mig ikke mange sekunder at sige ja. Det her er et specielt og meget eksklusivt sted.

– Man fornemmer, at alle dørhåndtag bliver pudset hele tiden, folk går rundt i det specielle tøj, der er det hvide spilletøj og alle blomsterne. Det emmer af engelsk stil og klasse. Det er en kæmpe oplevelse.

Og den kan han forhåbentl­ig dele med Caroline et godt stykke tid endnu.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark