Skifter advokat før retssag
Tiltalt 34-årig skifter forsvarer, kort før sagen om knytnaeveslag mod justitsministerens forlovede skal for retten
Blot en uge før hovedforhandling i sagen om vold mod justitsminister Søren Pape Poulsens (K) kaereste, Josue Vásquez, valgte den tiltalte at skifte forsvarer.
Det bekraefter både mandens hidtidige forsvarer, Michael Sahl Nielsen, og den nye, Erbil Kaya, over for Ekstra Bladet.
Ingen kommentarer
Ud over at bekraefte den noget overraskende udskiftning på forsvarerposten, der fandt sted i sidste uge, ønsker Michael Sahl Nielsen ikke at kommentere sagen.
Advokaten har ellers indtil nu kaempet ihaerdigt for at få ophaevet varetaegtsfaengslingen af den 34-årige, som for laengst har siddet bag tremmer i laengere tid, end en dommer tidligere har vurderet en eventuel dom til at blive.
Heller ikke Erbil Kaya ønsker at udtale sig, før Københavns Byret er nået til en afgørelse. Dog oplyser den kendte forsvarer, at det ikke får nogen praktisk betydning i forhold til hovedforhandlingen, der er berammet til i dag.
Erbil Kaya var indtil sidste år partner i advokatfirmaet TVC, som han forlod i forbindelse med en sigtelse for bedrageri og embedsmisbrug over for Retten på Frederiksberg.
TVC understregede i forbindelse med det ophørte samarbejde, at firmaet med beslutningen ikke havde vurderet, om han var skyldig.
’Sagen herom må gå sin gang hos politi, anklagemyndighed og eventuelt domstole’, hed det i udtalelsen.
Sagen er siden blevet opgivet af anklagemyndigheden.
Forsvareren driver i dag advokatfirma i eget navn.
Tiltalte også advokat
Den 34-årige, der skal for retten i dag, er tiltalt efter den såkaldt milde voldsparagraf og for at have sagt ’I don't like homos’ til Papes kaereste uden for LA Bar i Københavns centrum natten til 17. maj.
Han blev anholdt på stedet og har altså vaeret frihedsberøvet siden.
Manden er advokat og bor til daglig i Warszawa, hvor han har kone og to børn. Hustruen er gravid og venter parrets tredje datter.
Hun har i et brev til sin mands nu tidligere forsvarer, Michael Sahl Nielsen, skrevet, at hun frygter at abortere på grund af den stressede situation, sagen i Danmark har bragt familien i.