Alsidig skønhed
gentog afvisningen, da hun mødte instruktøren.
– Du behøver ikke at tage tøjet af. Det er en politisk film, forsikrede Jean-Luc Godard og tilbød en kontrakt, som Anna Karina kunne komme tilbage og underskrive dagen efter.
Svaer at leve med
igen Der var bare ét problem. Anna Karina var 18 år og ifølge fransk lov umyndig. Hun måtte ringe til sin mor i Danmark, som hun i øvrigt havde et anstrengt forhold til, og bede hende komme til Paris og underskrive for hende.
Filmen var ’Den Lille Soldat’, og den blev indledningen til et såvel kunstnerisk som en privat alliance mellem de to, der betød aegteskab i 1961 og skilsmisse fire år senere.
Godard var ikke nem at leve med, opdagede hun. Han kunne tage ’ned og hente cigaretter’ og så først vende hjem igen en uge eller to senere.
– Når han forsvandt på den måde, havde jeg tit ingen penge, og jeg kunne heller ikke haeve nogen (fordi hun stadig var umyndig, red.). Først når han kom hjem, fandt jeg ud af, at han havde vaeret i Rom eller Los Angeles eller Stockholm, fortalte hun i 2016 Politikens udsendte, der mødte hende i Paris før Bodil-overraekkelsen.
Gainsbourg-kvinde
Men det er et uomtvisteligt faktum, at de to var nogle af hoved-arkitekterne i den såkaldte ’nye bølge’ (nouvelle vague, red.) af franske film. Anna Karina vandt ’bedste skuespiller’-kategorien ved Berlinfestivalen i 1961 for filmen ’En kvinde er en kvinde’, og efter tiden med Godard fortsatte hun bare bedrifterne med andre instruktører – blandt andre George Cukor og Rainer Werner Fassbinder.
Samtidig begyndte hun også at synge, blandt andet i musicalen ’Anna’ skrevet af Serge Gainsbourg. Derved sluttede hun sig til kredsen af attraktive Gainsbourgkvinder. Andre er for eksempel Brigitte Bardot og Jane Birkin.
Trods sin efterhånden høje alder fraskriver Anna Karina sig stadig ikke en rolle, hvis der skulle dukke noget fristende op.
– Men nu er jeg jo en gammel dame, så tilbuddene er ikke så mange. Men jeg gør alligevel kun, hvad jeg har lyst til. Sådan har jeg aktid vaeret. Jeg er aldrig gået efter pengene. Jeg gør det, hvis det er godt, selv en mindre rolle. Bryder jeg mig ikke om det, vender jeg bare om og siger ’hello, goodbye’. Bare sådan! Ghita Nørby, Malene Schwartz, Lone Hertz og Susse Wold var de traditionelle kvindelige hovedrolle-indehavere i 1960’ernes danske lystspil – som regel med Dirch Passer og Ebbe Langberg som de mandlige modparter.
Men ofte var det såmaend en kvindelig birolle, der isaer blev lagt maerke til. I hvert fald når den blev spillet af Judy Gringer.
Hun spillede altid den sexede, halvdumme blondine med hjertet på det rette sted. Det kunne biograf- og teatergaengerne lide at se, og det sikrede hende en lang film- og teater-karriere, der varede, indtil hun selv valgte at sige stop. Paul McCartney har fortalt om, hvordan han som teenager i Liverpool var lidt lun på den unge dronning Elizabeth.
I Danmark kunne man sikkert også i de tidlige 1960’ere finde ungersvende, der drømte sødt om det danske kongepars kønne, yngste datter, Anne-Marie.
Desvaerre var en graesk prins ved navn Konstantin hurtigere på aftraekkeren.
De mødtes allerede i 1959, da han var 19, og hun 13. Fire år senere blev de forlovet, og 18 år gammel blev hun gift med sin udkårne. Det skete 18. september 1964.
I 1967 blev kong Konstatin vaeltet af et militaerkup, og parret levede med deres børn i mange år i eksil, inden i de 2004 igen fik lov at bosaette sig i Graekenland, hvor de har boet siden 2013.