Jeg har aldrig set så mange flag
Fra sit hjem i Belgien fortaeller Morten Olsen om baggrunden for, at nationen endelig kan samle sig om den gyldne generation, der skal vinde NU
– Jamen, stemningen er jo, som den ville vaere det i Danmark, fortaeller Morten Olsen fra sit hjem udenfor Bruxelles, hvorfra han lige som resten af landet følger ’De Røde Djaevle’ taet under VM.
Det sidste har ikke altid vaeret en selvfølge i den på mange måder delte nation, hvor flamsk og fransk så langt fra rimer. Det misforhold er nu sat på stand by.
– Jeg har aldrig set så mange flag i vinduerne. Folk hygger sig med naboerne foran storskaerme i de mindre byer. Alle står bag holdet.
Fantastisk at se
– På et tidspunkt havde vi to år uden regering. Belgien er jo kompromisernes land, ellers ville det ikke kunne eksistere. Der er splittelse kulturelt og mentalitetsmaessigt, men lige nu er vi belgiere alle sammen.
– Det er den sunde form for nationalisme, som et landshold kan skabe, og det er fantastisk at se. Bliver de verdensmestre vil det vaere ’once in af lifetime’, som da vi vandt i 1992.
– Og når du først har slået Brasilien, så har du fået bekraeftet, at du har en god generation, og at det skal vaere NU, fortaeller den tidligere toptraener med glød i stemmen.
Han flyttede første gang til landet i 1972, så han kan sit Belgien på godt og ondt. Også han har set intern splittelse spaende ben for landsholdet.
Underdog
– Engang blev også landsholdet udtaget som et kompromis med så og så mange valloner og flamlaendere, men den tid er forbi. Nu har vi et multikulturelt samfund, som afspejler sig tydeligt i holdets diversitet. Det er en generation, der lever godt med hinanden, fortaeller han.
Også den følelse af at vaere de små mod de store, som dansk fodbold altid har haft, er under forandring.
– Selv om Belgien var i VM-semifinalen i 1986 og i EM-finalen i 1980, så er man altid gået ud fra den underdog-rolle. – Men siden gik fodboldforbundet talentmaessigt en anden vej med 3-4-3 systemet, og det har givet spaendende spillere. Lukaku og Hazard er jo ’gade-og-vejspillere’, men de er lige som de andre uddannet i klubbernes gode akademier.
Et godt miks
– Det er et godt miks lige nu med nogle lidt aeldre spillere, men Lukaku og Hazard debuterede som 17-årige, og kernen på holdet har spillet sammen i ti år siden OL i Beijing, siger Morten Olsen, som nyder at se holdet spille.
– De har en vanvittig dygtig traener i Roberto Martinez. Jeg kan godt lide hans måde at forsøge at diktere spillet på, men han er også fleksibel. Mod Brasilien, som er staerke i venstre side, gik man over i en 4-3-3. Det var bare en rokering på få meter, men det gjorde forskellen.
– Spillerne er taktisk dygtige, men han får også god hjaelpe fra over 30 mand, der arbejder omkring holdet. Der er virkelig blev investeret i professionalisme.
Fodboldelsker Olsen kan naesten ikke vente på dagens semifinale mod Frankrig, som han betragter som en moralsk finale. I hans optik var Brasilien det tredje velspillende tophold i turneringen.
Slagudveksling
– De ved godt, at Frankrig måske bliver en endnu svaerere modstander end Brasilien, hvor alt også gik op i en højere enhed, og man havde det nødvendige held.
– Frankrig er blevet bedre undervejs, og nogle nøglespillere har fundet formen. De er forsvarsmaessigt bedre organiseret end Brasilien, der lever mere på individuelle faerdigheder.
Tidligere var der et lillebror-forhold til Frankrig, men også det har forandret sig, forklarer Morten Olsen, som håber på en åben slagudveksling men også forventer noget andet, mens
Det er den sunde form for nationalisme, som et landshold kan skabe
Engang var blev også landsholdet udtaget som et kompromis med så og så mange valloner og flamlaendere
stillingen er 0-0.
– Det kan godt blive lidt afventende, for begge hold ved, hvor dygtigt det andet er til omstilling. Måske vil en dødbold åbne kampen.
Rykket frem
– Nøglen kan blive, hvem der scorer først, og hvilke arbejdsbetingelser det andet hold så får. For begge har power og hurtighed i omstillingerne, og Frankrig den hurtigste i den disciplin i Mbappe.
– Griezmann har fundet sin plads i en Messi-rolle, og hos Belgien er De Bruyne, som i starten fik lov at ofre sig for holdet, nu rykket lidt laengere frem, så han kan blomstre offensivt. Når det først gaelder, stepper de store spillere op.