MERE END JEG HAVDE HÅBET PÅ
Astana gjorde pessimismen til skamme og kørte en staerk tidskørsel selv uden ’motoren’ Luis Léon Sanchez, og Jakob Fuglsang bevarede sin position i favoritfeltet
CHOLET (Ekstra Bladet): Lettelse, glaede og stolthed over en veloverstået, stressfremkaldende holdtidskørsel lyste ud af ansigterne på Astana-rytterne, da de en efter en rullede til bussen mandag eftermiddag.
Skulderklap
Kun 51 sekunder satte holdet til på en tidskørsel, som blev vundet af BMC, og som ifølge eksperter kunne have kostet mere end det dobbelte og have sat Jakob Fuglsangs podiedrømme på pause. Pessimismen skyldtes søndagens tab af ’motoren’ Luis Léon Sanchez, som slog sig til lirekassemand i et solostyrt, men den blev altså gjort til skamme.
Fuglsang har dermed bevaret sin position i favoritfeltet, hvor han aktuelt er fire sekunder foran Chris Froome, og han smilede bredt og takkede sine holdkammerater med klaskende håndtryk og skulderklap, før truppen fik ’rullet af ’ med Dmitrij Gruzdev som en tilsyneladende vittig hund, der fik alle til at le.
– Vi er glade for, at vi kørte et godt holdløb. Nogle specialister siger, at vi havde kørt et minut hurtigere, hvis Luis havde vaeret med, og så ville det have set virkelig godt ud. Jeg tror nu ikke helt, at det er rigtigt, men vi kørte godt derudaf, sagde Fuglsang efter badet, da han indvilligede i at svare på fire
Nogle specialister siger, at vi havde kørt et minut hurtigere, hvis Luis havde vaeret med
spørgsmål fra den samlede danske presse.
Det blev til lidt mere end fire, men pressechef Sven Jonker passer sit job og skåner isaer Fuglsang for mediemaessig overbelastning. Andre bliver aldrig spurgt om noget, mens andre ikke gider stille op til interview, og derfor er presset ofte stort på den danske kaptajn.
Status quo
– Det er rart at vaere kommet igennem, og nu er der naermest status quo i forhold til en rytter som Richie Porte, og det er naesten en bedre situation, end jeg havde turdet håbe på, sagde Fuglsang med tanke på sin ven og konkurrent, som på en 14. plads ligger én plads efter danskeren i den samlede stilling i samme tid.
– Vi holdt os til vores taktik og holdt sammen så laenge som muligt. Vi var opmaerksomme på, at vi ikke skulle smadre hinanden. Det gjaldt om at køre jaevnt, og vi lagde en anelse roligere ud for at holde holdet samlet så
laenge som muligt, sagde Fuglsang, som tydeligt havde lagt en byrde af sig i kraft af dagens fremragende resultat.
Selv, da han rullede til bussen og demonstrerede et defekt baghjul på sin enkeltstartscykel, smilede han blot overbaerende, selv om ingen havde kunnet fortaenke ham i at eksplodere af raseri over sit mangelfulde udstyr.
Racerslør
– Der var vist nogle kuglelejer, der var lidt løse i det. Det er vist det, man kalder racerslør, sagde Fuglsang, som kunne rokke hjulet adskillige millimeter til hver side og hovedrystende viste det frem for rullende kameraer.
Efterfølgende nedtonede han dog problemet, selv om det objektivt set er dybt uprofessionelt, at en klassementsrytter på et World Tour-hold nogensinde må se sig udsat for et så alvorligt udstyrssvigt.
– Jeg regner da med, at mekanikerne har styr på det. Det er noget, der bare skal vaere i orden, sagde Fuglsang.
Sikkert til mål
– Det er ikke noget, der som sådan generede mig på etapen, men det er ikke noget, der bør ske igen i fremtiden. Havde der vaeret flere bakker, så jeg skulle op at stå i pedalerne, kunne det måske have haft en betydning.
Nu følger en stribe etaper, hvor Astana naeppe gør stort vaesen af sig. Havde gårsdagens tidskørsel vaere katastrofal for holdet, ville nogle af de unge kanoner givetvis have fået frie haender til angreb, men nu handler det hele om at bringe Fuglsang sikkert til mål uden tidstab.
– I de kommende dage skal vi bare sidde med og spare på kraefterne og komme så let som muligt igennem, sagde Fuglsang.