Fuglsang er min favorit
Afdøde Michele Scarponis bror, Marco, gaestede Tour de France for at fremme trafiksikkerhed – og for at hilse på Astana-kaptajnen
CHARTRES (Ekstra Bladet): Michele Scarponi er langtfra glemt i det professionelle cykelfelt. Og slet ikke på Astana.
Holdet kører stadig med hans navn i forruden, og på siden er der såmaend også et piktogram af den nu afdøde Astana-rytter med den karakteristiske papegøje siddende på skulderen.
Også i Tour de France husker man den farverige italiener.
Derfor er Marco Scarponi og Fondazione Michele Scarponi inviteret til Frankrig, hvor de på 7. etape var forbi start.
Her skulle Marco Scarponi lige hilse på en bestemt rytter: Jakob Fuglsang.
Ikke fordi han kender danskeren, eller fordi han overhovedet vidste, at Fuglsang og hans bror havde et naert forhold, der fik Fuglsang til at starte løbet Liège-Bastogne-Liège sidste år i tårer – dagen efter at Scarponi blev kørt ned af en lastbil.
– Michele var en rytter, der var vellidt af alle.
– Jeg kender ikke Jakob, men ville gerne lige hilse på ham. Det er ham, jeg hepper på, sagde Marco Scarponi til Ekstra Bladet, efter at han havde fået en selfie med Astana-kaptajnen.
Og så fik han lige hilst hjerteligt på Vincenzo Nibali, der stoppede op, da han så, hvem der var på besøg i Astana-lejren.
Men Marco Scarponi fik også på aegte italiensk manér løftet pegefingeren, da han endnu en gang forklarede, at Tour-direktør Christian Prudhomme havde inviteret ham til Touren for at øge fokus på trafiksikkerheden.
– Livet kan aendre sig på et enkelt sekund, sagde han med et alvorligt blik, der kun kan sendes af en person, der har prøvet det på egen krop.
København er forbillede
Fondazione Michele Scarponi arbejder for, at netop det ikke skal ske, og Marco Scarponi håber på at kunne gøre en forskel i bekaempelsen af skader på cyklister.
Og her ser han Danmark som et foregangsland, han gerne vil se naermere efter i sømmene.
– En dag vil vi komme til København, for det er den helt ideelle by for cyklister.
– Det er en drøm at komme til København for at se, hvordan det fungerer, forklarer han med et charmerende smil tittende frem bag slangekrøllerne.
Med øjne, der ikke laengere var hårde, men fulde af glaede.
Lige der var det trods de fysiske forskelligheder tydeligt at se, at han var Michele Scarponis bror.
Livet kan aendre sig på et enkelt sekund