– Der lugter vaerre inde i København
Trods sine blot 28 år har nordjyske Mads både erhvervet 2000 mink, to børn og sin egen gård. Laes her, hvordan han undgår både lugt, fordomme og foder, der løber løbsk
På sin gård i Brønderslev bor 28-årige Mads Trier sammen med sine to børn og 2000 mink. Han er også selv vokset op på en minkfarm, men tog alligevel en uddannelse som lastbilmekaniker.
Folks fordomme
Men den unge nordjyde kunne ikke slippe tanken om at blive selvstaendig minkavler, så han vendte tilbage til sine landlige rødder og faderens fodspor. At det skulle vaere et ildelugtende job, har han ikke meget tilovers for. Det er folks fordomme, der er det vaerste ved jobbet ifølge Mads. Hvis han var paedagog, ville de fleste nok have forståelse for det, som han siger.
– De fleste, jeg har talt med i den her interviewserie, refererer til minkavler-tjansen som det vaerste lugte-job af alle. Hvad taenker du om det?
– Nu havde jeg jo jeres fotograf på besøg her til formiddag, og jeg sagde til ham, at det faktisk er på den her tid af året, at en minkfarm lugter mest. Det et er nu, her er flest dyr, og vi har haft det varmt de seneste uger. Det var han overrasket over. Familien og jeg bor jo selv her på gården, og vi sidder da ude på terrassen ligesom alle andre.
– Men en minkfarm i sommerheden. Lugter der så ikke bare endnu mere?
– Jeg vil sige det sådan, at det lugter mindre på min minkfarm, end det gør på en af de smudsede gader inde i København på en varm sommerdag. Det vil jeg godt stå inde for at sige. Her er vi ude i den friske luft. Der lugter af dyr, men det stinker ikke. Hvis du kommer ned til mit hus, vil du ikke kunne lugte, at der er mink på ejendommen.
– Hvad har du af anti-lugtetips?
– Vi sørger for at muge ud hyppigt. Det handler om at sørge for, at der er rent. Vi muger ud to-tre gange om ugen med en skraber.
– Jeg skifter tøj, inden jeg går ud af min farm. Og så går jeg i bad, når jeg har fri fra arbejde og traekker i noget
– Noget af det bedste er også, at du kan se, at hvis du gør noget ekstra for dine dyr, får du også noget igen af dem. Du får både et godt produkt og trivelige dyr. Her i hvalpetiden kan man se, at de vokser for hver dag, der går. Det, man går og laver, bliver rent faktisk til liv.
– Hvad er det klammeste, du har vaeret udsat for som minkavler?
– Det er da altid traels, hvis man er ved at vaske et eller andet, og det så sprøjter tilbage i hovedet på en. Det kan både vaere afføring og deres foder, som er lavet af fisk og kylling. Men så tager man lige noget vand og skyller det af, og hvis det er helt galt, kan man jo gå i bad. Jeg har også en dreng, der har tisset på mig, når jeg har skiftet ham, men det dør man jo heller ikke af.
– Hvordan var det at vaere minkavlerens søn i folkeskolen?
– Klassen var med ude og se vores minkgård. Det var selvfølgelig spaendende, at ens klasse skulle hjem og se ens foraeldres virksomhed, men der var ikke nogen, der rynkede på naesen over det eller noget. Jeg lugtede jo ikke af mink, når jeg kom i skole.
– Når jeg havde venner på besøg, syntes de, det var vaeldig spaendende at komme ud på en gård og få lov til at vaere med til at lave nogle ting og køre lidt på nogle maskiner. Der var nogle andre muligheder end inde i byen.
seks år siden, og jeg arbejder stadig sammen med hende. Det er interessant at laere om sig selv. Det er det positive ved sådanne situationer.
– Vi er ikke robotter, vi laver alle fejl. I nogle jobs opdager ingen det, men vi er på tv, så mange folk ser dem. Find mig en person, der aldrig har lavet en fejl i sit liv – det ville vaere interessant at møde, siger Grosjean.
Psykologen hjaelper
Samtalerne med en psykolog kan handle om vidt forskellige emner:
– At blive far, at have en familie, der ser en saette sit liv på spil i en farlig sport. At føre et grandprix.
– Jeg kan huske, da jeg i Japan i 2013 for første gang førte et løb, taenkte jeg, Fuck, hvis jeg saetter bilen i gruset lige nu, ser hele verden det. Jeg var selvsikker i min kørsel, men det var første gang, jeg førte. Så taler jeg med psykologen, så det føles normalt at føre.
– Som vi har talt om, er jeg kommet tilbage fra nogle svaere situationer.
– Tag Australien i år, hvor vi lå firer og femmer. Det hjaelper en til at sige: Hør her gutter, vi lavede en fejl. Ingen er robotter.
– Eller når man har fjerdehurtigste bil og nul point. Når du ser din teamkammerat vaere glad for sin bil, og du ved, at balancen ikke passer dig. Og du taenker, at du burde vaere hurtigere. Det er interessant som racerkører, men også som en far og aegtemand, så man tager hjem uden at medbringe alle dine problemer.
Netop børnene hjaelper også 32-årige Grosjean med at saette lidt perspektiv på tilvaerelsen. I Spanien fortalte han, hvordan hans snart femårige søn Sacha havde tacklet ulykken i Aserbajdsjan, hvor hans far – lettere pinligt – var kørt galt bag safetycar.
Fantastisk opbakning
– Jeg kom tilbage mandag aften, fordi jeg var forbi simulatoren. Tirsdag morgen kom min aeldste Sacha til mig og sagde: ’Far, far, dit løb var fantastisk. Du startede sidst og var oppe som sekser, det var fantastisk’. Jeg tror, min kone havde sagt et eller andet til ham.
– Jeg måtte forklare ham, at jeg havde smadret bilen.
– ’Ja, ja, men du var fantastisk!’. Han var så positiv, at jeg begyndte at graede, fortalte Grosjean.
Hvorefter han satte sønnen i gang med en tegning af raceren, hvor den tidligere – som han altid har med sig i cockpittet – var gået til i crashet.
Det er svaert at komme på gridden og vide, at de andre kritiserer dig