Politisk splittelse om fattigdomsgraense
Joachim B. Olsen kan slet ikke se det fornuftige i målemetoden
Fattigdomsgraensen som officiel målestok blev oprindelig afskaffet tilbage i 2015, da Lars Løkke Rasmussen vaeltede Helle ThorningSchmidt af statsministertronen.
Nu er ordet tilbage i danskernes bevidsthed, da Danmarks Statistik har udarbejdet en ny fattigdomsgraense efter bestilling fra Finansministeriet.
Årsagen er, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål, og det kraever, at der findes en fattigdomsgraense, så man kan få halveret andelen, der lever i fattigdom inden 2030.
Den nye fattigdomsgraense er sat til, at man kun har en indkomst på 117.000 kroner efter skat.
De er et vaerktøj
Hos Socialdemokratiet hilser socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil fattigdomsgraesen velkommen tilbage i den politiske debat. Hun er faktisk ked af, at Lars Løkke Rasmussens regering var så hurtige til at få den officielle fattigdomsmålestok afskaffet for tre år siden.
– Socialdemokratiet gik aldrig ind for at afskaffe fattigdomsgraensen, det var uden vores stemmer, at regeringen fjernede den. Det var saerligt på grund af fattigdomsredegørelsen, som fulgte med graensen. Den gav beskrivelser af, hvilke grupper der var tale om, som var fattige, fortaeller ordføreren til Ekstra Bladet.
Isaer fattigdomsredegørelsen vil Pernille Rosenkrantz-Theil gerne have tilbage, da den var et godt redskab til at hjaelpe de fattige grupper i Danmark.
– Redegørelsen giver os overblikket over, om det er pensionister, børnefamilier, kontanthjaelpsmodtagere eller måske selvstaendige, som ikke hører hjemme i statistikken, der er de fattige. Det er forskellige vaerktøjer, der skal tages i brug, alt efter hvem der er de fattigste. Det nytter ikke at gøre noget ved uddannelsesindsatsen, hvis det er folkepensionister, der er de fattigste, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
De er er relative
Liberal Alliances Joachim B. Olsen kan ikke se det fornuftige i fattigdomsgraenser, hverken den, der blev indført under Helle Thornings regeringsperiode, eller den, som Danmarks Statistik nu er kommet med.
Han mener ikke, at de giver et ordentligt billede af den danske fattigdom.
– Fattigdomsgraenserne var relative, når du måler fattigdom ud fra, at du har mindre end 50 procent af medianindkomsten (den indkomst, hvor praecis halvdelen af befolkningen tjener mere, red.).
– Så vil den fattigdomsgraense medføre, at hvis vi alle fik fordoblet vores indkomst i morgen, vil der vaere lige så mange fattige, som der er i dag.
– Det er, selvom de ville kunne købe dobbelt så mange varer som dagen før, forklarer Joachim B. Olsen.
Den liberale finansordfører mener ikke, at politikerne med en genindførelse af fattigdomsgraensen får løst de problemer, som fattigdom medfører.
– Hvis man siger, der er et problem, vil man vel også gerne løse det.
– Så skal man ikke definere det problem på en måde, hvor man aldrig kan komme til at løse det. Hvilket man gør ved en relativ fattigdomsgraense. Med fattigdomsgraensen måler man ulighed, og det vil der altid vaere i et samfund, påpeger Joachim B. Olsen.
Pernille RosenkrantzTheil vil dog ikke rose fattigdomsgraensen fuldstaendig, da hun også ser nogle problemer med den måde, som tallene bliver udregnet på.
– Man skal huske på, at alle de beregninger, man laver på, hvor meget man har til sig selv, tager udgangspunkt i en gennemsnitshusleje. De fleste ved, at der er stor forskel på huslejen rundt om i landet.
– Derfor bliver de der gennemsnitsberegninger, efter min mening, en gang imellem en smule jaskede. Så man må aldrig tage en fattigdomsgraense for mere, end den er. Den giver os en mulighed for at foretage nogle beregninger, men også mest af alt, hvor er der nogle stigninger i fattigdom, og hvor skal vi så saette ind.
Redegørelsen giver os overblikket over, om det er pensionister, børnefamilier, kontanthjaelpsmodtagere eller måske selvstaendige, der er de fattige
Med fattigdomsgraensen måler man ulighed, og det vil der altid vaere i et samfund