Ekstra Bladet

CHAMPIONNE DU MONDE

Kylian Mbappé blev den kun anden teenager i VM-historien, der scorede i en finale, da Frankrig tog sit andet VM-guld. Den første var Pelé

- GISLE THORSEN gisle@eb.dk

Han var ikke engang født, da de franske fodboldhel­te blev fejret ved Triumfbuen i 1998.

Nu er han selv en fodboldhel­t – en legende. Nu skal han selv stå ved Napoleons smukke monument i byernes by og lade sig hylde som fodboldkon­ge.

I en alder af bare 19 år. Kylian Mbappé blev den kun anden teenager til at score i en VM-finale. Den første var Pelé i 1958.

Han har naturligvi­s stadig langt, langt op til den brasilians­ke superstjer­ne, men når Kylian Mbappé om tre-fire VM-slutrunder siger au revoir, taler vi muligvis om ham med samme ord, som vi gør om Pelé og de andre af spillets allerstørs­te.

Highfive til Pussy Riot

For ved VM i Rusland sprintede det franske lyn sig ind blandt verdens bedste spillere.

På dagen, da Lionel Messi og Cristiano Ronaldo begge sagde farvel til VM, scorede han to gange for Frankrig i 1/8-finalen.

Var det et muligt tronskifte, vi blev vidne til?

Heller ikke Kroatiens defensiv kunne styre teenagefae­nomenet, der var så meget i zen, at han havde overskud til at give high five til en af de fire baneløbere fra Pussy Riot, da protestgru­ppen i begyndelse­n af 2. halvleg i nogle sekunder stjal showet.

De ville for øjnene af hele verden ødelaegge Vladimir Putins fest og gøre opmaerksom­me på de politiske uretfaerdi­gheder, der foregår i Rusland. Det lykkedes.

Deschamps gjorde det igen

Mbappé og Frankrigs fest kunne de dog ikke ødelaegge.

Paris Saint-Germain-stjernen scorede i 65. minut til 4-1, da han tørt tordnede bolden ind bag Danijel Subasic i det kroatiske mål.

Senest der døde de kroatiske comeback-konger, selv om den franske målmand, Hugo Lloris, kort efter foraerede sejlivede Mario Mandzukic en scoring.

Den franske kaptajn kunne grine ad det efter kampen, da han genså det oppe på storskaerm­en, mens han i styrtregne­n i Moskva ventede på at løfte den 6,1 kilo tunge pokal, som nu skal hjem til Frankrig igen.

Én i gruppen nede på grønsvaere­n på Luzhniki Stadion havde prøvet det før.

For 20 år siden, da Kylian Mbappé lå i maven på håndboldsp­illeren Fayza Lamari, løftede Didier Deschamps trofaeet som anfører for de franske VM-vindere.

Nu gjorde han det som traener for Les Bleus.

Kys på panden

Han bliver aldrig lige så elsket som Zinedine Zidane eller lige så beundret som Michel Platini.

Didier Deschamps var en hårdtarbej­dende midtbanesp­iller. En dygtig håndvaerke­r, der altid satte holdet forud for sig selv.

Det franske hold anno 2018 afspejler ham. Deschamps droppede Real Madrid-stjernen Karin Benzema og brugte i stedet Oliver Giuroud, der under hele VM ikke ramte målet en eneste gang.

Men den store angriber knoklede og lod Mbappé og Griezmann om det med målene.

Naturligvi­s gik prisen som VM’s bedste unge spiller til slutrunden­s naestyngst­e spiller, der fik et kys på panden af den fodboldgla­de praesident Emmanuel Macron.

Slutrunden­s bedste blev kroaternes lille midtbanema­estro Luka Modric, men det kunne lige så vel have vaeret Kylian Mbappé.

Måske om fire år i Qatar.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX FOTO: AP FOTO: AP FOTO: AP ?? Den pokal alle fodbolddre­nge drømmer kysser Kylian Mbappé. Han har vundet den som bare 19-årig. Kylian Mbappé har lige scoret til 4-1 – målet skriver ham ind i historiebø­gerne ved siden af Pelé. Aktivister­ne fra Pussy Riot indvadered­e banen, og Kylian...
FOTO: RITZAU SCANPIX FOTO: AP FOTO: AP FOTO: AP Den pokal alle fodbolddre­nge drømmer kysser Kylian Mbappé. Han har vundet den som bare 19-årig. Kylian Mbappé har lige scoret til 4-1 – målet skriver ham ind i historiebø­gerne ved siden af Pelé. Aktivister­ne fra Pussy Riot indvadered­e banen, og Kylian...
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark