Ekstra Bladet

Jeg tvivlede på om jeg kunne nå dette niveau igen

-

Han var rørt, den gode Novak Djokovic, efter sin finalesejr over sydafrikan­ske Kevin Anderson i søndagens Wimbledon-finale, som serberen vandt 6-2, 6-2, 7-6.

For selvom han tidligere i karrieren har vundet 12 grand slam-titler og vaeret verdensett­er, så var han ikke sikker på, han skulle nå at vinde flere titler på den helt store scene.

Mere end to års tørke sådan ud i grand slam-titel-forstand. En skadespaus­e. Operation. Uro. Dårlige resultater. Men nu var han der så endelig igen. I den måske største finale af alle. På Wimbledons graes.

Havde tvivlet

Og han vandt. Endda med sønnen Stefan på laegterne.

– Det er meget specielt, fordi det er første gang, jeg kan høre min lille dreng råbe ’far, far’.

Djokovic var tydeligvis rørt. Og glad. Han lykønskede modstander­en Kevin Anderson og var aerlig omkring den tvivl, der har naget i de seneste år, mens han var skadet og langt fra finaler og triumfer.

– Det er nemt at snakke om nu. Jeg skulle virkelig tro på processen. Jeg skulle tro på mig selv. Jeg blev opereret og oplevede for første gang en så alvorlig skade.

Var heldig

– Der var mange øjeblikke med tvivl. Jeg vidste ikke, om jeg kunne komme tilbage og konkurrere på dette niveau, sagde Djokovic efter finalen.

Men det gjorde han altså. Tog karrierens 13. titel og den fjerde i Wimbledon. Efter en finale uden problemer i de to første saet, mens tredje saet var meget taet. Anderson havde flere saetbolde, og Djokovic erkender, han var heldig.

– I dag var Kevins første Wimbledon-finale, han spillede ikke sin bedste tennis før i tredje saet, hvor han var den bedste spiller. Jeg var ret heldig, sagde Djokovic.

En sand mester

Kevin Anderson kaldte efter finalen Djokovic for ’en sand mester inden for tennis’ og lagde ikke skjul på, han manglede kraefter efter uhyre lange kampe i både kvartog semifinale.

I alt 21 timers tennis måtte han igennem for at nå finalen.

– Jeg er bestemt ikke så frisk, som jeg var i starten af ugen, men jeg havde gerne spillet 21 timer mere for at få denne mulighed, sagde Kevin Anderson efter kampen.

 ?? FOTO: AP ?? Djokovic var aerlig omkring den tvivl, der har naget i de seneste år, mens han var skadet og langt fra finaler og triumfer. Men i går vandt han Wimbledon.
FOTO: AP Djokovic var aerlig omkring den tvivl, der har naget i de seneste år, mens han var skadet og langt fra finaler og triumfer. Men i går vandt han Wimbledon.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark