MIN KLUB - MIN BY Stadig stjernen
Danskerens loyalitet over for klubben og byen Verona er den vaesentligste årsag til, at han i går blev udnaevnt til aeresborger
VERONA (Ekstra Bladet): – Ciao Preben, ciao Elkjaer.
Ordene lyder igen og igen. Preben Elkjaer har svaert ved at gå mere end et par meter, før han bliver stoppet på gaden i Verona. Der skal tages billeder og skrives autografer i et vaek, og det synes bizart, at en mand, der ikke har optrådt for byens store klub, Hellas Verona, i 30 år, stadig er byens mest berømte fodboldspiller.
De forguder ham, og nu har de tilmed gjort ham til aeresborger i den norditalienske by. Men hvordan kan det egentlig vaere, at det lige praecis er Preben Elkjaer, fansene – unge som gamle – har taget så godt imod og husker så godt den dag i dag?
– Det er der nok mange årsager til, vurderer Preben Elkjaer.
– For det første var jeg med til at gøre klubben til italiensk mester. Det burde ikke have kunnet lade sig gøre for så relativt lille en klub i sammenligning med giganter som Inter, Milan, Napoli, Roma og ikke mindst Juventus.
Blev i klubben
– At jeg kommer til at betyde noget ekstra for fansene og for byen, haenger nok også sammen med, at det var mig, der scorede målet, der gjorde os til italienske mestre i naestsidste spillerunde mod Atalanta.
– Og så var der målet uden støvle. Ikke bare et mål uden støvle, hvilket i sig selv er skørt nok, men et mål uden støvle MOD JUVENTUS! Det kommer de aldrig til at glemme, siger Preben Elkjaer i timerne efter, han har vaeret på Veronas rådhus for at blive hyldet som byens nyeste aeresborger.
Gået på klingen er der dog nok én ting, der gør, at fansenes kaerlighed er så ubetinget, som den er, og formentlig altid vil vaere: Loyaliteten mod klubben og byen.
– Da vi vandt mesterskabet, var der en del af holdkammeraterne, der fik store og flotte tilbud, som de tog imod, fra større klubber. Det kunne man ikke fortaenke dem i, men fansene husker nok, at jeg var måske den eneste tilbage fra mesterskabsholdet tre år efter triumfen.
– Jeg havde også mange fine tilbud, blandt andet fra Roma, men jeg valgte at blive i Verona, som derved blev min eneste italienske klub, forklarer Preben Elkjaer.
Gensyn med vennerne
Foruden mesterholdets traener, Osvaldo Bagnoli, der i dag er 83 år gammel, dukkede en håndfuld af Elkjaers holdkammerater fra mesterskabssaesonen op ved gårsdagens ceremoni i Verona. Blandt dem midtbanespilleren Domenico Volpati, som har bevaret kontakten med danskeren i alle årene, der er gået.
– Da vi havde sikret os mesterskabet mod Atalanta, sagde jeg til Preben, mens vi
Fansene husker nok, at jeg var måske den eneste tilbage fra mesterskabsholdet tre år efter triumfen
stod i omklaedningsrummet, og champagnepropperne sprang om ørerne på os, at han slet ikke anede, hvad han havde vaeret med til, og hvor meget det ville komme til at betyde for hans liv – resten af livet.
– Preben kiggede på mig, som om han overhovedet ikke forstod, hvad jeg mente. Og det gjorde han heller ikke. Men måske forstår han det i dag, 33 år efter mesterskabet.
– AEresborger i Verona, altså ... Der findes indfødte veronesere, der vil give deres højre arm – og begge ben – for at opnå den aere. Og så kommer der en skør dansker, som scorer uden støvle, og bliver udnaevnt, naesten 30 år efter at han senest sparkede til en bold! Det er da fantastisk, og jeg er stolt over at kunne kalde Preben for min ven, lyder skudsmålet fra Domenico Volpati.