DANMARK LIGNER ØSTRIG
DEN ØSTRIGSKE
regering, der blev dannet i december 2017, har nylig udtaenkt en raekke begraensninger, som slående ligner de tre store danske partiers tankegang, hvad angår flygtninge og indvandrere:
Ganske muntert, når jeg taenker på, hvor mange fordømmelser danske politikere gennem årene har hejlet (ikke heilet!) ned over dette land.
Man skal ifølge forslaget have boet mange år i Østrig for at vaere berettiget til fuldt økonomisk underhold, og kontanthjaelpen til familier med mange børn nedtrappes anseligt.
FORSLAGENE BAERES FREM
af den 31-årige forbundskansler Sebastian Kurz fra det konservative folkeparti ÖVP og vicekansler Heinz-Christian Strache fra frihedspartiet FPÖ, som kan ligne Dansk Folkeparti.
De to herrer, der fører sig frem som rockstjerner, scorede henholdsvis 31,6 og 26 pct. af stemmerne, hvilket altså giver dem absolut parlamentarisk flertal.
LISELOTTE PLESNER
(Danmarks kønneste og absolut ikke dummeste ambassadør, p.t. i Wien) tilskriver succesen, at de to partichefer i valgkampen nok lovede at stramme udlaendingelove betragteligt – men de holder altid en paen tone i debatten om de fremmede.
Af medierne fremgår, at de 8,7 millioner overvejende bedsteborgerlige østrigere ganske vist frygter at blive oversvømmet af folkevandringen fra Afrika – men nødig vil sammenlignes med sprogbrugen i deres bedste– og oldeforaeldres brune historie.
DEN ØSTRIGSKE SUCCES
for de borgerlige falder sammen med, at Europas socialdemokratier bløder. I Tyskland er de to store borgerlige partier netop vaklet ind i en aftale, der ligner vores: Nemlig at sende fremmede ved graenserne retur hurtigst muligt til det første sikre land, de har vaeret gennem.
ANDRE EUROPAEISKE
socialdemokratier er på vej til at behandle migranter på samme håndfaste måde. Det gaelder f.eks. Italien, Belgien og Holland, hvor sosserne ikke er i regering og taber stemmer på uklare meninger om fremmedpolitikken.
Man kan sammenligne en raekke vesteuropaeiske socialdemokratier med partifaellerne på Christiansborg. Københavns vestegns S-borgmestre råbte højt op om fremmedproblemer, men var 30 år om at vaekke deres søvnige partispidser.
I DAG ER PARTIFORMAND
Mette Frederiksen lysende klar over, at skal hun hente tabte stemmer hjem fra Dansk Folkeparti, er hun pisket til at tegne en lige så hård linje. Det gaelder, uanset om hun faktisk mener, hvad hun siger – eller om hun blot anlaegger strammer-synspunkter af vaelgerstrategiske grunde. Jeg haelder mod at tro det sidste, for jeg synes, hendes blik flakker, når hun leverer skrappe meldinger om fremmedlove.
Foreløbig har hun smidt de fromme radikale ud på forhånd som taenkelig regeringspartner – med henvisning til deres vattede fremmedholdning.
NU SKAL FREDERIKSEN
lige vinde valget, inden hun for alvor kan sortere regeringspartnere, og modsat mine aerede kolleger i Kommentariatet tror jeg ikke, det let lader sig gøre. Hendes hold er svagt.
POLITISK ORDFØRER
Nicolai Wammen på 47 taler som en 77-årig, men uden denne alders trovaerdighed. Gruppeformand Henrik Sass Larsen, 52, er en løs kanon på daekket. Hans seneste brag var at foreslå Israel optaget i NATO. Det lyder som en 22årigs tankespind. S-gruppens to ledere er altså ikke alderssvarende.
Jeg vil nødig tro det, men Sass haevder, Mette Frederiksen har godkendt den bog, der rummer hans forslag. I så fald laeser hun meget sjusket.
PÅ PARTIETS KORTE TALENTLISTE
finder man en Mattias
Tesfaye og nogle af overløberne fra Enhedslisten og SF, men de er for grønne eller for lidt aflusede til at kunne styre partiet de første mange år. Som politiske ledere er resten af gruppen stort set dødt kød, som Mette ikke kan sende i felten med udsigt til succes.
Så den foreløbige danskøstrigske laere er: Jo voldsommere indgreb, du vil lave, jo paenere skal du tale.