Her er de mange kompromiser
Det første lovforslag, som Alternativet overhovedet stemte ’ja’ til i Folketinget, var en genindførelse af boligjobordningen – det såkaldte håndvaerkertillaeg.
Davaerende gruppeformand, Josephine Fock, lagde dog ikke skjul på, at ordningen nok ikke ville blive så grøn, som partiet foretrak.
– Det, vi er interesserede i, er at skubbe alle tiltag i en grøn retning
– Hvordan kan I vide, at I skubber Danmark i grøn retning, hvis I ikke praecist ved, hvor grøn den (boligjobordningen, red.) bliver?
– Der er ingen tvivl om, at hvis vi havde 90 mandater, var det ikke den her vej, vi var gået, for så kan du finde bedre måder at sørge for, at Danmark bliver grønt, sagde Josephine Fock til Politiken. Irak-kommission
I maj 2016 bakkede Alternativet op om, at der skulle laves en historisk redegørelse om Danmarks krigsdeltagelse i de seneste årtier.
Det mødte kritik fra flere af de andre oppositionspartier. De beskyldte Alternativet for at give køb på ønsket om åbenhed om de tusindvis af dokumenter, som den nedlagte Irak-kommission havde til rådighed.
Partiets davaerende fredsog forsvarsordfører, René Gade, medgav i den forbin- at han ville foretraekke en genåbning af Irakkommissionen, men kaldte aftalen om en historisk redegørelse for ’det naestbedste’.
– Vi ønsker reelt en genåbning af Irak- og Afghanistankommissionen, men det kan ikke lade sig gøre med det parlamentariske grundlag, der er lige nu, sagde han. Satspuljen
I januar 2018 rejste Enhedslisten et forslag om at afskaffe den såkaldte satspulje, der hvert år finansierer initiativer inden for social-, sundhedsog arbejdsmarkedsområdet.
I den forbindelse skulle Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, forklare, hvorfor partiet – trods skepsis – var gået med i aftalen om puljen.
Han medgav, at Alternativet havde vaeret i tvivl om, hvorvidt de overhovedet skulle gå med i en aftale, hvor for mange penge ’bliver brugt til ting, som egentlig ikke handler om de udsatte. Og ikke mindst en pulje, hvor man i en eller anden grad fodrer hunden med sin egen hale’.
Men Alternativet valgte alligevel at gå med i aftalen for at ’prøve at vaere med til at lave det om’, forklarede Torsten Gejl.
I juni gik Alternativet også med i et forlig på enerdelse, giområdet, selvom aftalen ikke just levede op til partiets høje ambitioner på området.
– Den er ikke så vidtgående, som vi gerne så. Den har et langt lavere ambitionsniveau over hele linjen, end hvad vi gerne vil have i aftalen, men heldigvis er det en aftale, man kan bygge oven på, sagde miljøordfører Christian Poll forklarede til Ritzau.
– Det, som Uffe har skrevet om i kronikken, er meget mere overordnet i forhold til, hvad man vil finde sig i, uden at der er en radikal forandring. Vi kan bare se tilbage på sidste regeringsperiode, hvor SF i den grad stod model til noget, de ikke burde. Og hvor Enhedslisten blev tisset godt og grundigt på.
En pulje, hvor man i en eller anden grad fodrer hunden med sin egen hale
Hvis der ikke er opbakning til Uffe Elbaek, så traekker vi vores mandater ud af ligningen
– Men kan du forstå, hvis de andre venstrefløjspartier mener, at de bliver beskyldt for noget, som I gør?
– Jo, men det er den hårfine balance. Selvfølgelig vil vi gerne gå på kompromis, men vi vil ikke kompromitteres. Og det synes vi, venstrefløjen er blevet over de seneste årti. Vi har haft en stigende ulighed i Danmark, selvom vi har haft en regering med SF, hvor Enhedslisten var støtteparti.
– Hvis man tester jeres konkrete politiske tilgang, så er I vel ikke et hak mere systemforandrende end de andre partier på venstrefløjen?
– Det, vi gør nu, er systemforandrende. Når vi siger, at vi peger på os selv som statsminister, og hvis der ikke er opbakning til Uffe Elbaek, så traekker vi vores mandater ud af ligningen. Vi vil ikke kompromitteres – forstået som, at vi skal pege på en statsministerkandidat, hvis politik vi nogle gange får ondt i maven over.