Ekstra Bladet

Valgren blev sat: Benene var ringe ad helvede til

-

Fem minutter nåede Michael Valgren at smide til den forreste del af feltet på 14. etapes sidste kilometer, hvor holdkammer­at Omar Fraile sejrede.

Ikke at det var forventet, at danskeren kunne sidde med favoritter­ne op ad den eksplosive Côte de la Croix Neuve – men fem minutter er alligevel i overkanten.

Det havde han dog en forklaring på, da han mødte pressen ved Astana-bussen. Benene var ganske enkelt ikke til det.

– De var ringe ad helvede til! Jeg var lidt uoplagt i dag, og så startede de hårdt ud. Der kom lidt gang i dem til sidst, men så kørte de staerkt hen mod bakken, og så kørte de fra mig. Og det er aldrig sjovt.

– Det er super, at Omar vinder – det opvejer lidt. Men det er aldrig sjovt at have dårlige ben, siger Michael Valgren.

Han var på forhånd udset til at køre med om sejren på en af de to etaper inden hviledagen, men efter en offday, så er det måske ikke realistisk, at han kan indfri den ambition.

Taktikken er klar

I hvert fald skal der andre boller på suppen til dagens etape, hvor rytterne 55 km fra mål skal over kategori 1stigninge­n Pic de Nore.

– Jeg er ikke nervøs, men mere spaendt på, om benene er der. Jeg vil rigtig gerne. Men hvis det ikke er min dag, så er jeg sikker på, at Magnus har gode ben, siger Michael Valgren om holdkammer­aten Magnus Cort.

Valgren har såmaend allerede taktikken klar, hvis han skal vinde.

– Jeg håber, at jeg kan finde de gode bjergben frem igen og ramme udbruddet. Den sidste stigning er 12 km lang, og jeg vil saette mig frem på nedkørslen.

– Jeg er fået nogle ret gode ’downhill-skills’ på det seneste. Så det er min taktik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark