– Min sårbarhed gik op for mig
Birthe Neumann, 71 år, skuespiller. Blev ramt af modermaerkekraeft
En tur hos en massør i 2005 endte med at blive en af de vigtigste dage den i dag 71-årige skuespiller Birthe Neumanns liv. Massøren gjorde Neumann opmaerksom på en fregne, som hun skulle få tjekket, og det satte tanker i gang hos skuespilleren.
Hun endte med at få fregnen undersøgt, og det er hun glad for i dag.
– Jeg var dog blevet nervøs af, at hun havde sagt det, og det var lige op til jul. Der var ingen hudlaege, der kunne tilse mig så hurtigt, men jeg ringede til et privathospital, som så tog imod mig og fjernede den, og det var med en dags varsel.
– Så taenkte jeg, at det bare var det, men kort efter modtog jeg en biopsiprøve, hvor det blev konstateret, at det var modermaerkekraeft, og derfor var det godt, at det var blevet fjernet, siger Birthe Neumann.
Efterfølgende skulle hun gennem to operationer med et par ugers mellemrum. Selvom hendes kraeftforløb ikke var smertefuldt, gjorde hun sig tanker om sin egen død.
– Det er ikke en sygdom, du kan maerke, så det var ikke smertefuldt, men det var bare bekymrende, og jeg blev forfaerdelig bange. Der kommer tanker op om ens dødelighed, og det kan alle jo genkende, når man får en diagnose, der er kritisk.
Fra Birthe Neumann fik konstateret modermaerkekraeft, til hendes laege forsikrede om, at alt var fjernet, gik der lige under en måned, og det var først der, hun følte sig tryg igen. I de efterfølgende år gik hun til jaevnlig kontrol, men hun har brugt meget tid på at komme videre efter sygdommen.
– Jeg har brugt mange kraefter på at laegge det bag mig og fortaelle mig selv, at de havde ret, de laeger, som sagde, at nu kom det ikke igen. Min sårbarhed gik op for mig, og den har jeg haft siden, så jeg er nok blevet mere agtpågivende.
Birthe Neumann havde mange gode venner og familie, der hjalp hende igennem den svaere tid. Når hun ser tilbage på det i dag, kunne hun dog godt have brugt professionel hjaelp også.
– Lige meget hvordan det var gået, fik jeg jo det her angstscenarie. Hvis der havde vaeret en psykolog eller et eller andet, ville det nok have vaeret godt, men det faldt mig ikke ind.
Jeg blev forfaerdelig bange. Der kommer tanker op om ens dødelighed, og det kan alle jo genkende, når man får en diagnose, der er kritisk