Dansk topboksers enke: JEG DØDE DEN DAG ANDERS DØDE
Rie Hugger blev tildelt et knusende slag, da hendes mand i august 2015 uden varsel tog sit liv. Nu fortaeller hun sin historie for at skabe forståelse for, at enhver bør have plads til at sørge på sin egen måde
Hun har stillet en støvsuger oven på vasketøjskurven, som faktisk er en stor metalspand med låg. Støvsugeren er tung og sørger for, at låget slutter taet, så lugten af Anders ikke slipper ud og fordufter for altid.
Hans tøj ligger stadig uvasket i spanden to et halvt år efter, og en gang imellem fisker hun en trøje op og knuger den og lader lugten saette sig i naeseborene. Nogle gange tager hun en af hans Tshirts på og nyder at have ham helt taet på igen.
Hans tøj haenger stadig i skabene i entréen og sovevaerelset, og hans sko står, hvor de stod før. AEgtesengen står urørt i det fnugfri hjem i Søhus i det nordlige Odense. Et smukt sengetaeppe og matchende puder i daempede, kølige farver daekker sengen, som hun ikke har sovet i, siden hun og Anders lå der sammen for sidste gang. Venter stadig på ham
Den første søndag i august 2015 stoppede hendes liv.
– Jeg døde den dag, han døde, siger Rie Hugger om den søndag eftermiddag, da hendes elskede Anders sagde farvel og bad om tilgivelse og drog afsted alt for tidligt og alt for endegyldigt.
Vi sidder i dagligstuen i den bløde, dybe sofa. Hun sidder på chaiselongen, som vel kun er halvanden meter lang. Lige stor nok til, at hun kan ligge sammenrullet der og vente. Før lå hun der altid, når hun ventede på Anders om aftenen. Sov der hele natten, hvis han ikke kom hjem, for aegtesengen var kun for de to.
Hun har sovet på chaiselongen lige siden. Hun venter jo stadig på ham, siger hun. I de første uger sov hun med Anders’ urne under armen og sidenhen bare i taet omfavnelse med mindet om ham. Rundt om fjernsynet