FAMILIEN HANSEN HAR MANGE SØVNLØSE NAETTER

De sidste mange år har gårdejerparret Ejnar og Birgitte Hansen levet med en viden om, at deres marker på begge sider af den vestfynske motorvej snart ikke laengere er deres.

Den danske stat har gjort krav på markerne, da de skal bruges til udvidelsen af motorvejen fra to til tre spor.

AEgteparret Hansen har ikke noget problem med, at deres marker skal bruges til at styrke den danske infrastruktur. For staten kommer til at betale for den jord, som den skal bruge.

Måtte saette prisen ned

Men Ejnar og Birgitte Hansen er til gengaeld ikke glade for, at de efter fire år stadig ikke ved, hvor meget jord de skal afstå til udvidelsen, og til hvilken pris staten vil købe markerne.

Markerne, der er placeret langs den fynske motorvej, har aegteparret forpagtet ud til en anden. Forpagteren har en femårig kontrakt til dyrkning af jorden. Da kontrakten skulle fornys ved nytår, var det med store konsekvenser for familien.

– Vi har sat prisen på forpagtningen ned med 100.000 kroner om året, da det hele er så usikkert med udvidelsen af motorvejen og den jernbane, der også skal anlaegges på et tidspunkt. Det er nemmere at forpagte jord, der haenger sammen, og som ikke bliver eksproprieret på et eller andet ukendt tidspunkt, forklarer Ejnar Hansen.

Men 100.000 kroner om året er ikke det eneste, statens byggeprojekt indtil videre har kostet familien. Det har også betydet søvnløse naetter, bekymringer for fremtiden og en udskudt drøm om at saelge og flytte til noget mindre.

Ikke kun motorvej

Den planlagte jernbanestraekning over Vestfyn skal følge motorvejen, og det vil sige lige igennem aegteparrets marker nord for den tosporede motorvej.

Nu ved aegteparret Hansen, at de vil miste meget mere markareal end først antaget, men de ved stadig ikke hvor meget.

– Vi får da heldigvis penge for den jord, som vi skal af med til staten. De kunne for min skyld godt købe det hele, hvis de også tager vores gård med, siger Ejnar Hansen.

Familien har hele tiden haft i tankerne, at gården med tilhørende jord skal saelges om nogle år, når Ejnar Hansen har muligheden for at gå på efterløn. Den plan kan vaere svaer at realisere, når ingen reelt ved, hvor meget af familiens opdyrkede jord staten skal bruges til infrastruktur-projekterne på Vestfyn.

– Det bliver svaert at finde en køber til en gård med en masse jord, når man ikke kan oplyse, hvor meget jord der skal afstås til staten i en naer fremtid. Problemet er også, at vores jord kan blive opdelt i flere stykker, så det bliver lidt mere besvaerligt at høste og så i fremtiden, fordi man ikke kan gøre det i ét traek, siger Birgitte Hansen.

Fanget på gården

Ejnar og Birgitte Hansen føler sig fanget på den store gård, fordi de ikke ved, hvor mange af deres cirka 70 hektar landbrugsjord der skal bruges til motorvejen, og de ved heller ikke, hvor mange penge de modtager for jorden.

Det vil heller ikke vaere muligt for gårdejerne at saelge de resterne jordstykker til for eksempel byggegrunde, når staten har taget deres andel, for det forhindrer loven.

– Vi kan ikke saelge det til byggegrunde, det må vi ikke, da der er tale om brugsjord, som skal bruges til landbrug. Ellers havde det da vaeret en mulighed, siger Birgitte Hansen.

Det er nemmere at forpagte jord, der haenger sammen, og som ikke bliver eksproprieret på et eller andet ukendt tidspunkt