Du skal bruge en plan
– Mange andre detaljer kan have betydning, men du må aldrig glemme disse to helt grundlaeggende råd, og ingen andre råd må stå i kontrast til disse. Sker det, vil du ophaeve den grundlaeggende effekt, de to råd har, siger Svihus.
Selv er han ikke så hysterisk, når det gaelder, hvad han spiser, men han tilpasser altid sit madindtag i overensstemmelse med aktivitetsniveauet.
– Jeg undgår at spise for meget. Jeg spiser kun, når jeg er sulten, og propper ikke mig selv med nødder eller energibarer mellem måltider, siger Svihus.
Drop morgenmaden
En anden ting, han ikke gør, er at spise morgenmad.
– Du kan spise morgenmad, men det er det mindst vigtige måltid om dagen for voksne. Er du ikke sulten om morgenen, og har du problemer med, at du ofte har for meget energi, kan du gøre frokost til dagens første måltid og give kroppen mulighed for at forbruge noget af det fedt, du har fortaeller Svihus.
Derudover råder han dig til at droppe fødevarer, der er energieffektive, og du bør holde dig fra sukkerholdige drikkevarer. Du skal sørge for at få nok grøntsager, kød og fisk.
– Fisk er med sit rige indhold af selen anti-inflammatorisk og dermed livsforlaengende, siger Svihus og naevner grøntsager som kål, paprika og grønkål som saerlige fordelagtige og rige på C-vitamin, folat (et B-vitamin) og antioxidanter. opbevaret,
Manipulér med dig selv
Svihus ryster lidt på hovedet, når han hører folk sige, at de ikke kan lide grøntsager.
– Vi kan laere os selv at kunne lide det. Jeg har en stor tro på, at man kan manipulere med sig selv, men vi glemmer at gøre det.
– Hvis du fokuserer på at associere usundt mad som kiks og kager med noget negativt, så kan lysten til det faktisk forsvinde, siger Svihus.
Professoren gør selv brug af denne tankegang og fortaeller, at han i dag ikke kan lide kage.
– Jeg har laert mig selv at forbinde det med noget negativt og har faktisk mistet lysten til kage af den grund. – Gode ting, du får gjort, er faktisk bedre end fantastiske ting, du ikke får gjort, siger Yngvar Andersen.
Traenings-eksperten mener, at dette mantra kan hjaelpe dig med ikke at miste modet de uger eller måneder, du slider med alt muligt andet end traening i din hverdag. Harvard-studiet slår fast, at 30 minutter med fysisk aktivitet om dagen er det magiske tal, som giver dig et bedre og sundere helbred. Det samme tal, som de norske sundhedsmyndigheder anbefaler.
Husk bare, at denne halve time ikke handler om blod, sved og tårer. At lege med dine børn eller cykle på arbejde taeller også, siger eksperten. Yngvar Andersen promoverer, hvad han kalder ABC-modellen og mener, at alle burde lave sådan en.
– Plan A er den ambitiøse aktivitetsplan. Den, du ønsker at gennemføre, og som du gør brug af i de uger, hvor det hele går op i en højere enhed. Plan B er den plan, du gør brug af i de uger, hvor der måske er lidt for meget at se til på jobbet. Plan C er livredderen. Den plan, som gør, at du holder dig bare en lille smule i gang, når hverdagen bliver alt for uoverskuelig, opsummerer han.
Hurtigt i god form
Yngvar Andersen har gange gjort brug af plan B og C.
– Min plan B er at vaere aktiv to-tre timer om ugen, mens plan C er at få tid til fem minutters morgentraening
flere både hver morgen. Min erfaring fortaeller, at jeg er kommet hurtigt tilbage i god form efter dårlige eller travle perioder, så laenge jeg aldrig har sluppet traeningen helt, siger Andersen.
Bare få minutter
Ønsker du at booste formen og få en bedre kondition, som isaer har vist sig at have en livsforlaengende effekt, så råder han dig til at sørge for vaere aktiv bare nogle få minutter hver uge.
– Er du glad for at gå en tur, så gå på et par skråninger på hver tur. Det kan vaere altafgørende for din kondition over tid. Du behøver blot at øge din puls i cirka to gange et minut i løbet af en times gåtur, siger Yngvar Andersen.