Dobbelt mordplan
Hun fortaeller, at det ofte er helt omvendt. Nemlig at anklagemyndigheden på forhånd har ’oppustet’ en sigtelse.
– Man laver ofte sigtelsen, så den er lidt i overkanten, og så tilpasser man eller nedjusterer den op til domsforhandlingen. Det er for eksempel ikke usaedvanligt, at en sigtelse går fra manddrab til grov vold i sidste ende, siger Eva Smith, der fortaeller, at det forholder sig sådan ud fra et slags fairplay-perspektiv.
– Så ved den anholdte, hvad han i vaerste tilfaelde skal forsvare sig selv imod, siger Eva Smith
Brugte liget som lokkedue
Men lørdag leverede Henrik Rysgaard helt selv ammunitionen til anklagemyndigheden i form af den detaljerede mordplan, han havde i haevnrus.
I retten erkendte Henrik Rysgaard, at han med fuldt overlaeg skuddraebte den 56årige mand torsdag eftermiddag ved Nøbbøllegård i Holeby på Lolland som haevn for et indbrud, og at han samtidig håbede at sende mandens unge stedsøn samme vej.
Som en lokkedue placerede Henrik Rysgaard liget af sin kammerat i dennes bil ved et skovbryn i byen og kravlede derefter op i et naerliggende jagttårn og ventede med en jagtriffel på sit naeste offer.
– Jeg vidste, at stedsønnen ville lede efter sin far, forklarede Henrik Rysgaard, der fra sit skjul hurtigt kunne konstatere, at stedsønnen ganske rigtigt kørte rundt i området og ledte.
– Desvaerre kom han aldrig taet nok på, så jeg kunne ikke ramme ham, lød det fra Henrik Rysgaard, der på intet tidspunkt virkede til at udtaenkt fortryde de voldsomme begivenheder. Tvaertimod udtrykte han lørdag dyb aergrelse over, at han ikke fik has på begge planlagte ofre.
Den ublu erkendelse er ifølge Eva Smith en stor fordel for anklagemyndigheden.
– Når det på den måde er sagt foran en dommer, er den svaerere at løbe fra. Så kan man ikke, som mange sigtede senere gør, sige, at det må folk have misforstået eller på anden måde benaegte forklaringen, siger Eva Smith.